Efteråret – svampenes storhedstid
Efteråret er en rigtig god årstid til at blive klogere på nogle af de ting, der er i naturen og haven, for eksempel er det den perfekte årstid til at studere svampe. Svampe er nemlig en essentiel del af det naturlige liv i naturen og haven. Selvom mange af os måske ikke ligefrem er eksperter i svampe, kan de være meget sjove at kigge på. Blot skal man være meget forsigtig med at spise dem, da nogle af dem indeholder stoffer, der er meget giftige for mennesker.
Tre grupper af svampe
Faktisk er det, vi populært kalder svampe, kun frugten på svampen. Selve svampene lever en skjult tilværelse enten i jorden, i træ eller i blade. I Danmark har vi flere tusinde svampearter, og der er derfor nok at gå i gang med, hvis man vil lære dem alle at kende. Man deler dem typisk op i tre grupper. Parasit-, nedbryder- og symbiosesvampene. Men en art af svampe kan godt tilhøre mere end en gruppe. Som haveejer kender mange helt sikkert parasitsvampe. Dem er vi typisk ikke så glade for. Det er f.eks. Meldug og stråleplet, som tit er et problem i roser. Nedbrydersvampe, dem er vi heller ikke altid så glade for, da de nogle gange angriber raske træer og buske gennem åbne sår. Men ikke des to mindre er de meget vigtige i naturen, hvor de er med til at holde et vigtigt kredsløb i gang, når de er med til at nedbryde dødt træ og blade.
Symbiosesvampene
Den sidste gruppe er der måske ikke så mange, der kender, men den er bestemt ikke uinteressant for haveejere. Det er nemlig de svampe, vi også kalder mykorrhiza svampe. Det er de svampe, der indgår i et gensidigt samarbejde med planterne. Det gælder for eksempel de berygtede fluesvampe, men også mange rørhattearter. Mange af vores helt almindelige planter så som lyng, bøgetræer og fyrretræer er helt afhængige af svampene i jorden. Så når man opdager en svamp under et træ eller i græsplænen, er det altså sjældent en tilfældighed, at netop den svamp er dukket op lige der.
