Svampehøst om vinteren
Svampehøst er nok noget, som de fleste forbinder med efteråret. Men faktisk er der flere svampesorter, som kan høstes helt frem til marts måned. Én af dem er østershat. En måske lidt kedelig svamp af udseende sammenlignet med nogle af de mere farvestrålende – dog ofte giftige – svampe, vi bemærker i naturen.
Østershat
Østershatten er spiselig, og giver en let umamismag, perfekt i det vegetariske køkken. Østershatten gror på gamle og døde træer, f.eks. birk og hassel. Finder man et godt voksested for østershatte, kan man høste flere gange om året og i helt op til seks år. Og man behøver sådan set ikke tage på skovtur for at få fat i den delikate spise. Har man en gammel stamme haven, kan man faktisk bare bore et hul i den og fylde den med svampemycelium. Det kan man finde på nettet. Og man skal ikke vente længe, før man kan begynde at høste svampe af stammen.
Naturens nedbryder
Østershatten er ikke kun en lækker spise for mennesker, snegle, mus og andre af skovens dyr. Den har også en ganske særlig opgave i naturen. Den nedbryder nemlig døde træer, så de kan blive til muld og indgå i naturens kredsløb. Svampen lever af cellulose, som der findes masser af i træstammer, de første år efter at træet er dødt. Når der ikke er mere cellulose tilbage i stammen, tager andre svampe og dyr og mikroorganismer over i nedbrydelsesprocessen, og stammen bliver hele blød og smuldrer – og bliver senere til muld.
Tag med en ekspert
Skønt der er ikke de store forvekslingsmuligheder, hvad angår østershatten, er det altid en god idé at tage på tur med en svampekyndig person, inden du kaster sig ud svampeeventyret på egen hånd. Sådan lærer du både at skelne mellem spiselige og giftige svampe og finde de bedste svampesteder i skoven.
I Syvdalen i Geografisk Have gror østershatten på flere af de døde stammer, som får lov at ligge. Her er der nemlig mere plads til biodiversiteten.
Ugens haveklumme er skrevet af Kommunikations- og eventmedarbejder, Kirstine Cecilie Larsen.
