Slangehoved
Ja, det lyder farligt, men det er det nu ikke. Slangehoved er efter min mening en af de smukkeste vilde blomster – og måske også mest eksotiske – vi har herhjemme! Der findes nemlig kun én art af slangehoved i den danske natur. Næsten alle de andre arter er enten subtropiske eller tropiske. Hvis man har opholdt sig omkring Middelhavet, så vil man måske kunne genkende den, eller nogle af de andre arter, som ligner den.
En bi-venlig plante
Lige nu står slangehoved, med sine smukke blå blomster i lange oprette stande i tørre solrige grøfter. Det er en fantastisk bi-venlig plante, og derfor summer der næsten altid bier rundt ved planten. De mange små blomster afløser hinanden og derfor blomstrer slangehoved i lang tid. Faktisk er selve blomsten også spiselig, men det frarådes at spise den i større mængder, da den også indeholder stoffer, der kan være skadelige. Men ellers er resten af planten fyldt med små stive hår, der føles ubehagelige at røre ved og for den sags skyld heller ikke attraktive at komme i munden.
Kur mod slangebid
På botanisk hedder planten Echium vulgare, og Echium – som kommer fra græsk – og hentyder altså til blomstens lighed med et slangehoved. I det gamle Grækenland brugte man også planten mod slangebid.
Slangehoved er en to-årig plante. Det vil sige, at den først blomstrer på 2. året, og derefter dør den. Det første år står den med en flad grøn roset af blade, og året efter begynder den så pludselig at skyde i vejret, til den når mellem 50- 100 cm. Hvis man vil have den til at blive i haven, skal man enten lade den så sig selv eller tage frø og så hvert år. Lader man den smide sine frø skal den nok så sig selv rigeligt.
Slangehoved i Naturhaven
I Geografisk Have kan du se slangehoved i Naturhaven, hvor den er sået fra frø indsamlet i Midtjylland. Her vokser den hist og her – også selvom jorden ikke er kalkholdig. Slangehoved gror ellers helst på steder, hvor jorden ikke er sur.
Ugens haveklumme er skrevet af Gartner og Natur- og Kulturformidler, Niels Melballe.
