I denne uge skal det handle om endnu et af de krydderier vi her i Danmark tit forbinder med jul; nemlig kardemomme. Navnet er i øvrigt en ’fordanskning’ af det botaniske navn Elittaria cardemommum, som kan oversættes til noget i retning af karse-krydderi.
Tørrede frø
Kardemomme kommer fra Indien og tilhører en meget lille såkaldt ’slægt’ på to arter, mens de til gengæld tilhører en enormt stor såkaldt ’familie’ – nemlig ingefærfamilien. Hos kardemomme er det ikke roden vi bruger, sådan som vi kender det fra eksempelvis ingefær, men til gengæld de tørrede frø. Kardemomme vokser naturligt i Indien og på Malabar-øerne som ligger mellem Indien og Thailand.
En tropisk plante
Kardemomme er i dag et meget udbredt krydderi, som anvendes i hele verden. Men det er en tropisk plante, og den tåler derfor ikke frost. Derfor har vi heller ikke planten i Geografisk Have. Af og til kan man finde kardemomme til salg som stueplante i havecentre herhjemme. Det er nemlig en frodig plante med store grønne blade. Men man skal ikke af den grund tro, at man bare lige kan dyrke sin egen kardemomme. Det er nemlig ikke helt så ligetil at få planten til at blomstre. Og inden for i stuen, eller et andet sted, vil den også fylde godt. Den bliver nemlig gerne over halvanden meter høj. Det nemmeste er derfor nok at købe krydderiet færdigt, selvom det godt kunne være fristende at dyrke det selv, da kardemomme i dag anses for at være det tredje dyreste krydderi i verden kun overgået af safran og vanilje.
Kardemomme i bagværk
Herhjemme bruger vi mest kardemomme i bagværk og især ved juletid i for eksempel æbleskiver. I Østen bruges det i højere grad. For eksempel er det næsten en selvskreven ingrediens i karryblandinger og i Mellemøsten bruges den som krydderi i te og kaffe. I øvrigt er kardemomme meget brugt i Sverige, hvor det tit indgår i bagværk, der spises året rundt. I Norge er der måske et barn eller to, der kunne være faldet for den antagelse, at kardemomme er en by, på grund af Thorbjørn Egners berømte børnebog ’Folk og røvere i kardemomme by’.
Skrevet af Gartner og Natur- og Kulturformidler Niels Melballe.
