Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

Ambratræet – Festligt farvespil

Vi er kommet et godt stykke ind i efteråret og bladene nærmest vælter ned fra trækronerne nu. Det flotte farvespil i løvet er ved at lakke mod enden, og som det er, efter enhver god fest, så skal der nu ryddes op. Bladene kan heldigvis sagtens bruges som jorddække i køkkenhaven eller i komposten, hvor det kan blive til det mest fantastiske bladmuld.

Liquidamber styraciflua

Men der er også altid nogle, der først ankommer sent til festen, og det gælder faktisk for flere af de nordamerikanske træer. For eksempel Ambratræet med det nemme og mundrette navn Liquidamber styraciflua – okay måske ikke helt så mundret! Men det er i alt fald et af de træer, der er kendt for at få nogle af de smukkeste høstfarver i planteriget!

Harpiks som tyggegummi

Selvom det nu hedder Ambratræ på dansk, så har den ikke noget med ambra at gøre som sådan. Ægte ambra er som bekendt en urt. Men når den alligevel har fået det navn, så er det fordi dens harpiks dufter lidt a la ambra. Træet kommer som sagt fra Nordamerika, hvor man faktisk har brugt harpiksen som tyggegummi. Man skar simpelthen hul i barken og lod harpiksen sive ud, og efter en periode kan man så tage en klump af og tygge på. De oprindelige amerikanere brugte også dele af træet medicinsk.

Stort og prægtigt træ

Ambra træet er et ret nemt træ at dyrke. Det er et velegnet træ til det danske klima. Det kan dog med tiden blive et stort træ, som kræver noget plads. Men heldigvis vokser det ret langsomt, så man kan have glæde af det i en del år, før det bliver for stort til en lille have. Man skal naturligvis også give det en placering, hvor man kan nyde træet inde fra på denne tid af året, da man måske ikke er så meget ude i haven om efteråret. Om sommeren gør træet ikke så meget af sig selv: det står med mørkegrønne blade, der i form kan minde om små ahornblade og blomstringen er ret undselig. På en tur i Geografisk Have kan du se Ambratræet i rosenbedet ved hovedstien tæt ved Væksthuset.

Skrevet af Gartner og Natur- og Kulturformidler Niels Melballe.