Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

TOP 50 HAVER

TOP 50 HAVER 

I Geografisk Have er vi er stolte af, at The Danish Club har udvalgt Geografisk Have som en af Danmarks “TOP 50 HAVER”. Haverne er udvalgt i samarbejde med den engelske haveekspert og forfatter Toby Musgrave. Der findes et meget stort antal af spændende haver i Danmark, som publikum kan besøge. De har hver især deres egen charme og oplevelsesmuligheder. At være én ud af de 50 udvalgte, viser, at Geografisk Have er godt på vej til at blive en mere kendt attraktion på landsplan. Vi glæder os til samarbejdet med The Danish Club og til i fællesskab at kunne slå et slag for haveglæden og mangfoldigheden.

Om “Top 50 haver”

Unikke dufte, eksotiske blomster, flotte træer, elegante haver samt masser af anekdoter og inspiration venter forude. Oveni “The Danish Clubs”  succes med fremvisning af Danmarks historiske huse, slår de nu havelågerne op til have- og foredragsturnéen “TOP 50 HAVER” i hele Danmark. Her kan man opleve de store, smukke slots- og herregårdshaver personlig rundvisning af ejerne. Der er også Danmarks mere hemmelige og private haveperler, der normalt ikke har åbent for offentligheden. 

I det sønderjyske er der to andre haver, som også er med på listen, nemlig Gråsten Slotshave og Gram Slot.

Her kan man finde listen over de 50 udvalgte haver, hvor Geografisk Have altså er iblandt.

Om The Danish Club

The Danish Club er Danmarks største samling af åbne, historiske huse og 50 udvalgte haver. Ejerne af stederne kan blive medlem af The Danish Club og bl.a. få en profil på deres hjemmeside. Alle andre kan blive medlem af klubben og dermed få mulighed for at deltage i klubbens arrangementer. Klubben er stiftet og ejet af Merete Otillia Knudsen, som siger følgende om Top 50 Haver:

“Vi har alle brug for at opleve nye steder, fællesskab, inspiration og få frisk luft under åben himmel. Hver af de 50 udvalgte haver er unikke, og der er ofte også et historisk hus med i rundvisernes fortællinger. Vi har gjort oversigten over “Top 50 haver” let tilgængelig og fremviser den enkelte haves univers og den store diversitet, der bydes på. Fra de barokke haver til japanske haver, rosenhaver, de vilde, naturlige haver og de pertentligt kultiverede af slagsen. Målet er at udbrede kendskabet til de mange fine haver, og give gæsterne masser af inspiration og oplevelser med hjem fra både huse og haver.” 

Award of Garden Excellence

I 2015 modtog Geografisk Have en meget fin international pris, Award of Garden Excellence fra The World Federation of Rose Societies – læs mere her

Fine anmeldelser på Google og Tripadvisor

Geografisk Have er også i top 10 over rejsendes favorit besøgshaver på Tripadvisor i Danmark og over 1000 fine anmeldelse på google.