Pinus sylvestris /// et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør, mager bund. Skovfyr er et stedsegrønt nåletræ med en karakteristisk lige stamme, hvoraf den nederste del som regel er grenløs. Vækstformen er kegleformet, senere dog mere paraply- eller skærmagtig og ofte assymetrisk. Hovedgrenene er først vandrette og kransstillede, senere […]
Picea jezoensis /// er et stedsegrønt nåletræ med en kegleformet, noget uregelmæssig vækst. Hovedgrenene er øverst vandret udstående, men længere nede nedhængende til opstigende. Oprindelse/udbredelse: Arten er udbredt fra bjergene i det centrale Japan over Changbaibjergene på grænsen mellem Kina og Nordkorea til det østlige Sibirien, Kurilerne, Sakhalin og Kamtjatka. Dens udbredelse er begrænset til
Caragana arborescens /// er en løvfældende busk med en stift opret vækst og næsten rette grene. Planten danner først langskud, som derefter sætter vorteagtige kortskud. Barken er først lysegrøn og behåret. Senere bliver den glat og grøn, og til sidst er den gulligt grøn med tynde afskalninger. Knopperne sidder spredt (på langskud), og de er grågrønne og
Festuca glauca /// også kaldet blåt bjørnegræs. Har smukke, blågrønne blade og stængler, der danner 15-høje, meget tætte og noget stikkende tuer. Det er en europæisk plante, som har vundet stor udbredelse, både fordi den er meget hårdfør og villigt breder sine halvkugleformede tuer både i god og dårlig jord og endda meget gerne i stærk
Carpinus betulus /// eller blot Avnbøg er et op til 30 m højt træ, der vokser i skove og krat. Almindelig Avnbøg er et middelstort, løvfældende træ med en tætgrenet og næsten buskagtig krone. Hovedstammen er knudret og uregelmæssig i tværsnit. Grenene er opstigende hos nogle planter, hos andre er de mere udspærrede, og hos atter
LAMPEPUDSERGRÆS [ pennisetum alopecuroides ] en pudsig tuegræs, som står med de fineste små rævehaler fra oktober til begyndelsen af december. Oprindelse: Lampepudsergræs er hjemmehørende i Østasien og bl.a. i Japan. Her vokser den i græssteppelignende områder i lavlandet. Den vokser i fuld sol, eller hvor der er vandrende skygge, og i en jord, som er fugtighedsbevarende
ELEFANTGRÆS [ mischanthus ] Er en græsart med en slægt på 12 arter udbredt i det tropiske Afrika og Sydøstasien. Gennemgående høje eller meget høje græsser, der er iøjenfaldende på grund af de flotte, lange og brede blade. De fleste får også nogle yderst kønne aks, som oftest er kønne til langt hen på vinteren.
Rhododendron schlippenbachii /// Den er en af de mest almindelige buske i Sydkorea. Dens udbredelse strækker sig dog til det nordøstlige Manchuriet, dele af nordøst Kina og i Japan i Hokkaido. Den vokser på stenede skråninger, i lyse skovområder op til 1900 m højde, men også gerne direkte i solen, hvor den tåler en rimelig udtørring.
GULDAXALEA [ Rhododendron luteum ] Farven er intens gul, og blomsternes lige så intense søde duft, kan i den lune forårssol duftes på lang afstand. Oprindelse/udbredelse Planten findes i dag i meget spredte populationer. Mest kendt fra Kaukasus, hvor den vokser ved Sortehavskysten og videre op i lyse skove og åbent græsland i bjergene indtil
MANNA-ASK [ Fraxinus ornus ] er et lille træ med en lige gennemløbende stamme og en åben, rund krone. Manna-Ask gror i blandede løvskove på tør, kalkrig bund i det sydøstlige Europa, Lilleasien og Kaukasus. Bigarvandfaldet (Izvorul Bigăr) er et naturreservat i det sydvestlige Rumænien. Tæt ved Bigăr kilden og vandfaldet findes en tæt skov, som domineres af
