Kært barn har mange navne
Det er bestemt tilfældet for tallerkensmækker, som har et utal af danske navne. Det er en nem og dejlig sommerblomst, som trives de fleste steder. Dens popularitet kan også ses på frøstativerne i butikkerne, hvor den kan fås i et hav af forskellige farver. Navnene varierer også, men de tre mest almindelige er nok tallerkensmækker, blomsterkarse og landløber. Men flere kalder dem også for Nasturtium, hvilket er en vildfarelse, da det faktisk er det botaniske navn på en helt anden planteslægt, der ikke er beslægtet med tallerkensmækker.
Kendt i Danmark fra 1600-tallet
Det botaniske navn for den almindelige tallerkensmækker er Tropaeolum majus, der er en såkaldt kultivar. Det vil sige at arten er en menneskeskabt hybrid, som ikke findes i naturen. Men her er nok tale om en hybrid, som går meget langt tilbage i historien. Den kommer fra Sydamerika, hvor den er blevet dyrket i århundreder. Her i Danmark menes tallerkensmækker at have været kendt siden midten af 1600-tallet. Faktisk findes der næsten hundrede arter af Tropaeolum. Alle, med undtagelse af én, er de varmeelskende sommerblomster, der ikke tåler frost. Den ene undtagelse der findes er Tropaeolum speciosum, som er en mere spinkel og fin slyngplante med røde blomster, der lige præcis kan klare en mild dansk vinter. Men den er stadigvæk ret sjælden i danske haver.
Planten er spiselig
Som sommerblomst er den almindelige tallerkensmækker utrolig nem. Har man dyrket tallerkensmækker i haven én gang, kan man være heldig, at de sår sig selv efter milde vintre. De er ganske fordringsløse. Desuden kan man spise både blomster, blade og frø. De har en lidt skarp sennepsagtig smag, og det anbefales, at man kun spiser den i små mængder.
I Geografisk Have kan du se tre arter af tallerkensmækkere. I krukkerne ved Café Lykkefund står den almindelige tallerkensmækker, og i Væksthuset kan man se Tropaeolum speciosum med røde blomster samt Tropaeolum peregrinum som har gule blomster.
Ugens haveklumme er skrevet af Gartner og Natur- og Kulturformidler, Niels Melballe.
