Hortensiatid
Det er lige nu her midt i ferietiden, at man kan opleve hortensiabuskene blomstre. Der findes mange forskellige arter og ikke mindst sorter, den ene smukkere end den anden.
Hortensia er nemlig sådan set en af de planter, som kommer fra et klima, der er lidt varmere end det danske. Men ikke des to mindre overlever de som regel sagtens en hård vinter, især hvis de dækkes med lidt gran grene. Men de fleste år visner de lidt tilbage, og så må man klippe dem tilbage. Men det kan godt være problematisk, da mange hortensia fra naturens side blomstre på andet års væksten. Så man risikere altså at klippe de fleste grene væk, som vil blomstre.
Det har man i mange år prøvet at lave om på og det er faktisk lykkedes at lave nogle hortensiasorter, som blomstre på samme års skud. Af alle hortensia arter er det nok den almindelige havehortensia H. macrophylla, som er blevet den mest populære. Den bliver ikke så stor, men har smukke store hoveder af blomster.
Hydrangea sargentiana
Min personlige favorit blandt hortensia er dog en helt anden. Det er nemlig Sargent’s fløjlshortensia, Hydrangea sargentiana. Den er på alle måde en stor hortensia. Den kan blive op til 3 meter høj og så er de store blade og nye skud helt hårede og lodne. Den får store fine blålige skærme af blomster, med nogle få sterile randblomster med store hvide kronblade. Den har et næsten tropisk udseende. Den er opkaldt efter amerikaneren Charles Sprague Sargent, der var en dygtig biolog og leder af et stort arboret i Boston.
Denne hortensia vokser i et begrænset område af Kina i krat og åben skov, men den bliver absolut pænest af at stå i lys og luft og en god næringsrig jord. Også er den ikke så slem til at fryse tilbage og kræver i det hele taget kun meget lidt pasning. Men lige som alle andre hortensia vil den helst ikke stå for tørt.
Indført i 1928
Sargents fløjlshortensia blev indført til Danmark af Aksel Olsen i 1928. Du kan se den i Geografisk Haves Kina afdeling bagerst i bedet skråt overfor vandkunsten.
Ugens haveklumme er skrevet af Gartner og Natur- og Kulturformidler, Niels Melballe.
