Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

Rødstribet løn

Rødstribet løn

I denne klumme er jeg blevet opfordret til at skrive om rødstribet løn eller som den hedder botanisk Acer rufinerve. For et par dage siden, gjorde en kollega opmærksom på træet, og straks var hun helt forelsket.  I dette efterår er den rødstribede løn nu også særligt smuk. Den har nemlig valgt at bære usædvanligt mange frø. Ellers er det et af de træer der, om sommeren, godt kan falde i ét med de andre træer.

Løn, Acer, Ahorn…

Så sidder der måske nogle og tænker ”Er løn ikke de der ahorntræer?” Og jo, det er sådan set ikke helt forkert. Faktisk er ahorn jo også en løn. Det kalder vi nemlig alle planterne i Acerslægten, lige undtaget Ahorn som tilfældigvis også er den mest almindelig Acer-art i Danmark.

Japansk havestil

Da den japanske havestil var på mode i Danmark, blev der i 00’erne plantet mange løn rundt omkring i danske haver. Men rødstribet løn var måske ikke lige den der blev plantet flest af. Men faktisk kommer rødstribet løn fra Japan. Men det er der også mange løn der gør.

Speciel bark

Det specielle ved dette træ, er dens smukke grønne bark, med røde lodrette striber. Heraf navnet. Det er derfor også et af de træer, der skiller sig mere ud om vinteren end om sommeren, hvor meget af barken skjules af løvet. Træet bliver kun op til 10 meter højt, hvilket er relativt lavt i forhold til dens fætter ahornen, som tit når op på omkring 30 meter højde. Derfor egner det sig fint til en have.

Se den ved Kinahytten

I tillæg bør også nævnes, at rødstribet løn har nogle smukke efterårsfarver, hvor de grønne blade skifter farve til gul og orange. Så det er uden tvivl et af de træer, som man sagtens kan plante i haven. I Geografisk Have kan man se flere eksemplarer af træet. Den ovenover omtalte, står i Kinaområdet ved siden af Kinahytten og derudover står der to i Syvdalens Japanområder. Den der står i Kina, som er havens flotteste eksemplar har dog vist sig at være en hybrid, hvilket man kun kan se, hvis man er botanisk kyndig og har en lup med.  

 

Læs flere interessante klummer om naturens vidundere her.