Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

Kan man se skoven for bare træer?

Kan man se skoven for bare træer?

Nu nærmer vi os efterhånden den tid hvor de første juleforberedelse begynder. Jo, jo, der er stadigvæk over en måned til december. Men alligevel. For snart begynder man måske at tænke på at få sat lyskæder op, som kan lyse på de mørke eftermiddage og aftener for at skabe stemning udenfor.

En skov af muligheder

Mange vælger måske at sætte dem på de buske og træer der stå i haven i forvejen, mens andre måske tager ud og køber et nyt lille grantræ til formålet. Men hvad skal man så vælge? Der er nemlig en hel skov af muligheder. Hvis man nu drømmer om at købe et træ med rod, som kan plantes ud og måske pryde i haven i nogle år, så kan det være værd at kigge godt efter, hvad man køber. Atlasceder, sukkertopgran, cypres, rødgran, serbisk søjlegran og nordmannsgran. Der er mange muligheder. Fælles for mange af dem er, at de kan blive ret store og derfor normalt kun egner sig til at stå i en have i en lille årrække, inden de bliver for voldsomme og må fældes.

Nordmannsgran

Mange vil måske vælge at købe en traditionel nordmannsgran. De er fine og hvis man planter det i haven, kan det også stå nogle år, indtil det er så stort at det kan fældes og bruges som juletræ inde i stuen. Nordmannsgran kan dog godt være lidt svære at dyrke. Og hvis man vil have et smukt og symmetrisk træ, så skal det passes godt med vanding og holdes på afstand af fugle og vildt, som nemt kan lave skader på træet. Hvis man vil dyrke videre på sit træ, så kan det være en stor fordel at købe planter der er dyrket i potte, fordi rødderne er intakte på dem. Og det er godt når træet skal vokse videre.

Køb et bæredygtigt juletræ

Hvis du drømmer om at købe et bæredygtigt træ, så kan det findes. Disse træer er som regel også dyrket i potte fra starten i modsætning til mange andre ’Pottegrantræer’, som er dyrket på marker for at blive gravet op fjorten dage før de bliver solgt. I Geografisk Have har vi reserveret 100 små juletræer fra Fair Trees, som kan hentes til vores Bæredygtige Julemarked, hvis man bestiller sin nordmannsgran inden d. 7. november 2021.