Rhus typhina /// er en stor, løvfældende busk med en åben, uregelmæssig vækstform. Hovedgrenene er kun lidt forgrenede, og forgreningerne er ofte spidsvinklede. Barken er først lysebrun og tæt dunhåret. Senere bliver den brun og glat med små barkporer. Gamle grene har grå bark med fine revner. Knopperne er spredte, udspærrede, kegleformede og næsten “indsunkne” i […]
Picea pungens /// er et stort, stedsegrønt nåletræ med en bred, kegleformet vækst. Stammen er ret og gennemgående til toppen. Grenene sidder i kranse, først noget oprette, men senere mere vandrette til overhængende. Oprindelse/udbredelse: Blågran hører hjemme på stenet og mager bund i blandede nåleskove i det vestlige Nordamerika. I den nordlige del af Rocky Mountains, dvs.
Betula papyrifera /// Birk der har smukt afskallende papirlignende bark – deraf navnet. Barken blev brugt af indianere til bygning af kanoer. Bladene er hårde på den kraftige stilk og i nervevinklerne på undersiden, hvor der også er sorte kirtler på nerverne. Barken har en varmere hvid farve end hos vore hjemlige birkearter og kan have et orange skær,
Vaccinium corymbosum /// er en løvfældende busk med en opret, noget åben, riset vækstform. Storfrugtet blåbær eller amerikansk blåbær er en slægtning til vore hjemlige blåbær og mosebøller. Oprindelse/udbredelse: Storfrugtet Blåbær gror i krat på bjergskråninger og højmoser i Nordamerika fra det nordøstlige Illinois, det nordlige Indiana og det sydvestlige Nova Scotia til Florida og
BLÅBÆR, AMERIKANSK Read More »
Syren [ Syringa] er en slægt med ca. 25 arter, som er udbredt i Mellemøsten, Centralasien, Østasien og Sydøsteuropa. Det er løvfældende buske eller småtræer med modsatte, hele blade. Blomsterne sidder samlet i endestillede stande. De enkelte blomster er 4-tallige og regelmæssige med langt kronrør og fire flige. Frugterne er kapsler med vingede frø. Den smukke Syren
PRAGTSPIR [ Astilbe ] er udbredt i Østasien. Det er stauder med opret vækst, endestillede aks af små blomster og forveddede rodknolde. Geografisk Have: Du finder Pragtspir i Antistresshave III
Astrantia major /// er en flerårig urt med en tæppedannende, tæt vækst. Blomsterstænglerne når langt op over bladtæppet. Bladene er rosetstillede med lange stilke. Bladpladen er håndfliget med mørkegrøn overside og lysere underside. Blomsterne er lyserøde (enkelte sorter dog mørk rosa) og sidder samlet i skærme. Hver skærm omsluttes som knop af et svøbblad. Geografisk Have: Antistresshave III
Fragaria vesca /// er en 5-15 cm høj urt med lange, rodslående udløbere. Den vokser på både på bakker og skrænter og i skov. Udbredelse/oprindelse: Arten hører hjemme i skovlysninger og lyse skove, på overdrev og langs veje og på vejskråninger. Desuden kan den findes i enge, og ved skovbryn og langs hegn. I Danmark
Geografisk Have
Christian 4 vej 23
6000 Kolding
79 79 70 00
info@geografiskhave.dk
CVR-NR.: 36675802
EAN-NR.: 5798005311607
© 2023 – Geografisk Have – Alle rettigheder forebeholdes
