Rågernes sovepladser

Bor man i Brændkærområdet, hvor Geografisk Have ligger, ved man det sikkert godt – rågerne holder tit til i de høje bøgetræer, der står langs vejen ved Aksel Olsens hus og i Geografisk Have. De gamle bøgetræer er nemlig nogle af rågernes ”sovepladser”.

Larmende eller livsbekræftende?

De store, sorte kragefugle, rågerne, yngler fra marts til maj. Men deres kolonier er ofte omstridt blandt mennesker. Nogle mennesker elsker deres lyd og finder det livsbekræftende at have natur tæt på sin bolig. Andre hader larmen og vil karakterisere den som skadelig.

Sovepladserne

Uden for rågernes yngletid, sover de sammen i store flokke, på deres sovepladser, som er nogle andre pladser end deres ynglepladser. De sover ikke nødvendigvis samme sted hver nat, for de har flere forskellige steder, hvor de kan slå sig ned for at sove. Nogle nætter er fuglene derfor slet ikke at finde i Aksel Olsens bøgetræer, hvis de har fundet et andet sted at overnatte. F.eks. ved Kolding sygehus – omkring Marielundsskoven. Her kan man uden for ynglesæsonen opleve, at enorme rågeflokke slår sig ned om aftenen. Der er typisk stor storståhej på sovepladserne. Rågerne kan flyve rundt omkring i træerne i flere timer ved skumringstid. De letter og lander og udstøder deres karakteristiske grove ”kraa”, indtil det er helt mørkt og der falder ro over flokken.

Altædende fugle

Om formiddagen flyver en stor del af rågerne typisk ned på Geografisk Haves store græsplæne. Her spreder de sig ud over et stort areal og eftersøger plænen for alt spiseligt, såsom larver og regnorme. Råger er, ligesom mange mennesker, altædende. De æder orme og insekter. De æder frugt og bær. Store mængder agern, nødder og korn. Mange forskelige slags planter. Og ådsler, pattedyrsunger og gamle pizzaer fra skraldespandene.

Gemmesteder

Som andre kragefugle er råger udstyret med en virkelig god hukommelse. En råge samler derfor forråd til vinteren. En enkelt råge kan have hundredevis at forskellige steder, hvor den har gemt agern, nødder og andet lækkert. Og den kan huske alle disse gemmesteder. Prøv at tænk over det næste gang du går gennem byen: Hvis hver råge har 100 gemmesteder, hvor mange steder i Kolding, ligger der så et forråd gemt af en råge?


Af Rune Kjærgaard Lange
25. januar 2021 | Haveblog

FacebookTwitterLinkedInEmail

Der findes også andre klummer om fuglelivet i Haven som du kan læse her:

Gærdesmutten

Fugleliv og fuglekongen

Spætmejsen 

Rødhals

… Og på side 9 i Magasinet Lykkefund, kan du læse om Stæren

Læs flere interessante klummer om naturens vidundere her