Spætmejse – fuglen der vender på hovedet

I Geografisk Have nyder vi de mange Spætmejser der løber op og ned af de store træer. De er særligt synlige nu, hvor der endnu ikke er blade på træerne. Specielt måden de løber ned af træerne på, kan forundre. Spætmejsen er nemlig den eneste danske fugl der mestre evnen, at kunne klatre med hovedet ned af en stor træstamme. En bedrift, der er værd at bemærke.

Desuden er Spætmejsen en rigtig flot fugl. Den har en lille ”maske” på, i form af en sort stribe hen over øjnene. Oversiden er blågrå og undersiden er rødbrun. Den har også et meget karakteristisk næb der er spidst og kort.

Spætmejser er der mange af her i Kolding. Ikke kun i skovene, men også i villahaverne hvor der er store træer. Mange haveejere kender den sikkert fra mejsekuglerne, der er hængt ud om vinteren. Den kan nemt blive en fast gæst ved foderbrættet vinteren over, for om vinteren lever den kun af frø. Bog, hasselnødder og agern er dens føde i skoven. Den kiler frøene fast i revner i træerne hvor den kan sidde og hakke skallen af. Så hvis man har ørene med sig, kan man finde spætmejsen ved at lytte efter de små lave rytmiske hak, der kommer hurtigt efter hinanden. Om sommeren lever Spætmejsen primært af insekter.

Spætmejsen er slet ikke en mejse

Spætmejsen er ikke en fugl der flytter sig særligt langt. Den er meget stationær både sommer og vinter. Derfor er de spætmejser, der bor her i Geografisk Have, sikkert de samme man møder både sommer og vinter.
En anden pudsighed ved spætmejsen, er det sproglige i navnet ”spætmejse”. For der er slet ikke tale om at fuglen er en mejse. Spætmejsen er en spurvefugl, som har sin helt egen familie der på dansk hedder ”Spætmejserne”, på latin Sitta europaea. Hvorfor den har fået det misvisende navn ”mejse” på dansk, må stå hen i det uvisse.

Hvis du ikke kender spætmejsen fra din egen have – men alligevel er nysgerrig efter at møde den kan gå en tur i Geografisk Have. Hvis du har øjnene og ørene med dig, møder du den med garanti. God tur.

 


Af Rune Kjærgaard Lange
20. marts 2019 | Haveblog

FacebookTwitterLinkedInEmail