Den lille gartnerfugl
Når man bevæger sig ud hver dag, så oplever man mange glæder. Vind og vejr er altid omskifteligt. Plante og dyrelivet er altid fascinerende. Nogle dyr for man endda et særligt forhold til. Det gik især op for mig da jeg i sidste uge fandt en død rødhals. Jeg blev ramt af et sært lille stik i hjertet.
Det er nemlig sådan med rødhalsen og gartnere, at vi nyder hinandens selskab. Rødhalsen har fundet ud af, at den kan finde mad i jorden med lidt hjælp fra en gartner. Derfor følger den tit nøje og tillidsfuldt med i arbejdet i Geografisk Have. Det er hyggeligt, når man roder rundt i et bed. Man kan se, at rødhalsen hopper rundt et par meter væk og holder øje med, om der kommer noget spændende frem. Rødhalsen lever nemlig af insekter og edderkopper.
Rødhalsen er både en ynglefugl og en trækfugl. I 2011 har man vurderet, at der var 160.000 ynglepar i Danmark og bestanden vurderes til at være stabil. Den kaldes en ”almindelig fugl” i Danmark. I milde vintre bliver nogle af fuglene, især hannerne i Danmark, mens resten af bestanden trækker til syd- og sydvesteuropa. Nogle af Rødhalsene fra de andre nordiske lande trækker til Danmark.
Rødhalsen kaldes også for rødkælk, som er en fordanskning af det tyske navn for rødhals og ikke som Dirch Passer kalder den i sin ornitolog-monolog Maoistisk Vintersportsfugl!
Mange kender nok også rødhalsen på dens karakteristiske lyd – et smældende ”tik” og en sang, der varierer meget med en strøm af klare toner, der skifter mellem dybe og høje. Sangen høres hele året, fordi den forsvarer sit vinterterritorium med sang. Sangen høres også, når det er mørkt og som noget helt usædvanligt for en spurvefugl, etablerer hunnerne også fødeterritorium, som de forsvarer med sang.
Så selvom fuglesang ikke er dét, som vi har mest af i Geografisk Have på denne årstid, skal man alligevel lytte godt efter, hvis man har mod på en frisk tur i haven. Rødhalsen byder velkommen med et smældende ”tik”.
