De mange Pileurter
I denne skønne sensommertid kan man se pileurt blomstre. Men hvad er pileurt egentlig? Det er et godt spørgsmål, for i Danmark dækker navnet pileurt over en meget stor gruppe planter, som faktisk botanisk set kommer fra ikke mindre end fire forskellige planteslægter! Så hvis forvirringen er total, er der egentligt ikke noget at sige til det.
Hvis man derfor siger pileurt, vil nogle måske komme til at tænke på japansk pileurt, mens andre vil tænke på vejpileurt, og andre igen kommer til at tænke på kertepileurten eller ferskenpileurten. Alle kommer fra forskellige planteslægter, men kaldes altså uanset dette noget med pileurt på dansk. Det er jo lidt forvirrende. Der er nemlig ingen grund til at tro, at alle pileurter opfører sig som den japanske, der jo er en uønsket, invasiv art i Danmark.
Kertepileurt
Når jeg har kastet mig over emnet pileurt netop her, så er det ikke for at slå et slag for hverken ukrudtsplanter eller invasive arter. Men derimod dét at gøre opmærksom på en både smuk og nem staude og haveplante; nemlig kertepileurt! Kertepileurt, eller Bistorta amplexicaulis, er nemlig en rigtig fin og hårdfør haveplante, der står godt sammen med græsser og andre stauder. Dens små, lette blomsterstande er både diskrete og i øjenfaldende på samme tid. Det botaniske navn amplexicaulis betyder ’stængelomfattende’ og hentyder til det særlige kendetegn, at bladet vokser omkring stilken.
Kertepileurt i Geografisk Have
Kertepileurt er nem at dyrke, og den holder sig i en pæn og tæt klump, som ikke tillader ukrudt at komme op. Den kommer oprindeligt fra Kina og Himalaya bjergene, hvorfra den er blevet indført til Nordeuropa. Den er ikke invasiv og er som før nævnt kun en meget fjern slægtning til japansk pileurt. Blandt andre planter, som er beslægtet med pileurt, kan nævnes boghvede og arkitektens trøst. Hvis du går en tur i Geografisk have på denne tid, kan du se kertepileurt i Staudehaven.
Ugens haveklumme er skrevet af Gartner og Natur- og Kulturformidler, Niels Melballe.
