Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

Vortemælk

Vortemælk – fra julestjerne til ukrudt

Nu er det næsten forår. Vindueskarmen begynder så småt at blive fyldt op med frøbakker og potter. Og ude i haven begynder de tidligste stauder at stikke hovedet op af jorden. Nogle af dem, der snart dukker op, er de mange forskellige vortemælk eller Euphorbia, som er deres botaniske navn. Vortemælk-slægten er ikke bare stor, den er enorm! Der findes nemlig mere end 2000 arter, og man kan finde arter af vortemælk over det meste af kloden. Slægten indbefatter alverdens kendte og ukendte planter, som på afstand ikke ligner hinanden overhovedet. Lige fra julestjerne til gaffelvortemælk. Gaffelvortemælk siger måske ikke lige så mange haveejere noget, men de har helt sikkert fjernet den som ukrudt i deres have. Gaffelvortemælk er nemlig en af de arter, der vokser vildt i hele Danmark og tit ses som ukrudt i haven.

Udseende

En stor del af vortemælkslægten består også af sukkulenter og kaktusplanter som for eksempel kristi tornekrone. Karakteristisk for alle vortemælk er, at de har ret små undselige blomster, der tit er omgivet af prangende farvede højblade, som vi kender det fra blandt andet julestjernen.

Forårsvortemælk

Vi bruger også visse arter af vortemælk i havens staudebede. Det gælder blandt andet forårsvortemælk, ildvortemælk og mandelvortemælk. De er smukke og relativt nemme at dyrke. Forårsvortemælk kommer allerede i blomst i maj måned, hvor den smukt supplerer tulipaner og pinseliljer og andre forårsløg med sin fine gule farve. Forårsvortemælk kommer fra Sydeuropa og Mellemøsten, men den klarer sig som regel fint i det danske klima. Plantens danske navn kommer formentligt af, at plantesaften på de fleste arter af vortemælkslægten er mælkehvid, og hvis det kommer på huden, kan det give udslet og blærer på huden.

Vortemælk i Geografisk Have

I Geografisk Have kan du se forårsvortemælk i Staudehaven. De er så småt begyndt at kravle op af jorden. Inde i Væksthuset er det muligt at se mandelvortemælk. Den klarer sig også fint udendørs. Og endelig skal jeg bestemt heller ikke afvise, at man i løbet af sommeren vil kunne støde på en enkelt gaffelvortemælk, der er undsluppet fra skuffe og rive.