Naturens knaldperler

Så er et nyt år begyndt og vi kan så småt glæde os til at de første vintergækker og andre løgplanter kommer op af jorden. Indtil da kan vi måske stadigvæk nyde snebærbusken. Snebær står nemlig tit med sine fine, hvide bær, helt hen efter nytåret. Og hårdfør og fordringsløs som den er, findes den i rigtig mange haver og parker.

Forgiftede børn

Men hvordan er det nu? Er det ikke noget med at den er meget giftig? Der går mange rygter om børn der er blevet forgiftet, fordi de har leget med de sjove og smukke snebær. Og jo – bærrene er lettere giftige. De indeholder stoffer, der kan virke irriterende på huden og kan give udslet. Men der har rent faktisk ikke været registreret nogle forgiftningstilfælde siden 1885! Så det er altså ikke hver dag, at børn går og spiser snebær. Men bærrene er jo sjove at lege med, og nogle kalder dem endda for ’naturens knaldperler’. Bærrene er nemlig meget luftfyldte og hvis man træder på dem, kan man få det til at give et smæld når de brister. Og her er det så en rigtig god idé, netop at gøre det med fødderne og ikke hænderne.

Smuk og vinterhårdfør

Snebær kommer fra Nordamerika, hvor den vokser i store dele af Canada og det nordlige USA. På latin har den det ’mundrette’ navn Symphoricarpos album. Album betyder hvid og hentyder selvfølgelig til bærrenes farve. Snebær kan overleve de fleste forhold, men den trives bedst i en ikke al for tør eller nærringsfattig jord. De har en tendens til at sprede sig med rodskud, men der er udviklet en hybrid (Symphoricarpos x doorenbosii) som ikke er så slem til rodskud. Det er netop snebærs hårdførhed, den smukke vækst og de fine bær, som gør den til en rigtig velegnet og god haveplante. Og ser man et øjeblik bort fra de giftige bær, så fortjener den helt sikkert en fin plads i haven!

Hvid og pink

I Geografisk Have kan snebær ses i det nye Nordamerika-område (som ikke ligger i Syvdalen). De står ud til stien og danner et tæt buskads over mod Amfiscenen. Og faktisk kan man også se dens nære slægtning rød snebær (som nu er mere pink end rød som kan ses på billedet), som står hele vejen rundt om Dyrefolden.


Af Niels Melballe
4. januar 2022 | HaveblogNYHEDER

FacebookTwitterLinkedInEmail

Læs flere interessante klummer om naturens vidundere her.