Efterår er løglægningstid
Nu er vi kommet et stykke ind i september, og derfor kan vi så småt begynde på alle efterårets gøremål i haven. En af de ting, man kan gøre nu, er at lægge blomsterløg som for eksempel krokus, påskeliljer og tulipaner.
Plantes i tør jord
Når man lægger løg, er det vigtigt at sætte dem et sted i haven, hvor jorden ikke er for våd. Løg kan nemlig ikke lide at stå for vådt. Fra naturens side er løg nemlig tilpasset til at vokse steder, hvor det er tørt. Selve løget er plantens lager af vand og næring, så det ikke er så afhængigt af vand fra omgivelserne. Eksempelvis kommer mange af de krokusarter vi dyrker fra bjergegne i Tyrkiet og Balkan.
Hybrider
Mange af de blomsterløg, vi sætter i haverne, er i dag hybrider. En hybrid vil sige, at man har krydset en række arter med hinanden, hvor ved man får nogle krydsninger, der forhåbentligt har nogle af de gode egenskaber fra begge arter. Det kan for eksempel være, at man krydser en art, der er meget smuk men ikke tåler frost med en art, der er knap så smuk men til gængæld kan tåle frost. Med lidt held kan man skabe en hybrid, der både er meget smuk og samtidig kan tåle frost.
Nye blomsterløg hvert år
Her i Lillebælt-regionen er der mange haveejere, der har stiv lerjord. Det er nogle gange lidt en udfordring, hvis man gerne vil have mange forårsløg. Løg i stiv lerjord lever ofte ikke så længe, som løg der er plantet i veldrænet jord. Derfor skal man måske ud i haven og supplere ved at lægge lidt nye løg hvert år. Især er tulipaner følsomme og skal tit skiftes ud. Her kan det faktisk være en fordel at plante de ’rene’ botaniske arter – altså ikke hybrider, som ganske vist ikke er lige så prangende, men til gængæld tit er mere hårdføre.
I Geografisk Have kan du se forårsløg mange steder i haven i løbet af foråret. Vores nye løg-bed ’Den hjælpende hånd’ er lagt af vores frivillige og består af tusindvis af krokus, der lyser op i februar i plænen ind mod Væksthuset.
