Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

Ligkistegran – en sjælden fyr

Et af de træer man ser meget sjældent i Danmark, er den såkaldte ligkistegran Cunninghamia lanceolata. Det er et træ, der stammer fra Kina, hvor det vokser i de varmere tempererede skove. Det vil sige, at det vokser på sin nordgrænse i Danmark. På kolde vintre kan det få frostskader, og i de første leveår bør det derfor også dækkes til om vinteren. I Kina bliver træet op til omkring 40 meter højt, mens det i Danmark kun bliver omkring 15 meter.

Cunninghamia

Træet er opkaldt efter James Cunningham, som var en af de tidligste europæiske såkaldte plantejægere. Han var læge og blev udsendt til de britiske kolonier i slutningen af 1600-tallet. Det var en periode, hvor det var særdeles farligt at være europæer i Kina. Men James Cunningham overlevede faktisk et længere ophold, hvor han også nåede at indsamle en stor samling planter i et herbarium. Her i blandt Cunninghamia. Desværre døde Cunningham på sin hjemrejse i 1709.

Frø fra Kina

I Kina er ligkistegran et vigtigt træ til tømmer, og det er blevet brugt til mange forskellige ting. Heriblandt populært træ til ligkister. Præcis hvem der har fundet på det morbide danske navn ved vi ikke, men så vidt internettet kan oplyse, er Danmark det eneste land, der bruger dette navn. Vi ved, at en del danske ligkistegraner kommer fra en portion frø, som kom til Danmark i 1920’erne af en mand, der arbejdede ved telegrafvæsenet. Ved et heldigt tilfælde viste frøene sig at være taget fra træer, der voksede i en kold egn af Kina, og derfor klarede de sig godt i Danmark.

Smukt træ med kogler

Granen er et smukt stedsegrønt træ, med smukke kogler som gerne bliver siddende på træet i flere år, inden de falder af. I Geografisk Have, og i grundlæggeren heraf: Aksel Olsens private have, kan du se fire ligkistegraner som alle har en pæn størrelse. Pudsigt nok er det dog ikke en af de planter, som Aksel Olsen har skrevet ret meget om i hans ellers meget omfattende antal af udgivelser af plantekataloger med videre.

Skrevet af Gartner og Natur- og Kulturformidler Niels Melballe.