Vielse i fortryllende omgivelser /// Rosenhaven i Geografisk Have er som skabt til at være rammen om en af livets største begivenheder. Ønsker du en smuk, stemningsfuld og romantisk vielse, som tilmed er en uformel og intim oplevelse for både brudepar og gæster, så Rosenhaven det oplagte valg.

Det er også muligt at blive viet andre steder i haven f.eks. inde i det frodige Væksthus, i den hyggelige Krydderurtehave, under pergolaen eller under det store Duetræ, som blomstre i maj. Mulighederne er mange. Det er oplagt at holde bryllupsfesten i Væksthuset, eller hvis det skal være mere intimt i Krydderurtehytten. Læs mere her: Hold festen i Geografisk Have

De skønneste roser i juni, juli og august
De tusindvis af roser forfører sanserne og skaber en dejlig eventyrlig sommerstemning. Havens roser peaker i juni, juli og august, så ønsker du en vielse i Rosenhaven, anbefaler vi at vielsen forgår i disse måneder for at få den fulde glæde af rosernes skønhed. Efter vielsen kan I nyde et glas champagne med jeres gæster, og mens I bliver fotograferet er resten af selskabet velkomne til at gå på opdagelse i de grønne oplevelser. Enten på egen hånd eller på en guidet rundvisning.

Rosenhaven Geografisk Have Vielse i Geografisk Have

Pris
Da ønskerne til vielser og bryllupper i haven er så forskellige aftales prisen individuelt.

Kapacitet
Det er muligt at være 30 siddende personer i Rosenhaven, det er muligt at være omkring 50 stående personer i selve Rosenhaven.

Kontaktperson
Du meget velkommen til at kontakte Lene Holm på tlf. 23 32 65 24 eller info@geografiskhave.dk 

Borgerlige vielser
En borgerlig vielse foretages af borgmesteren eller en af de personer, der er bemyndiget som giftefoged. I forbindelse med en borgerlig vielse kontakter man selv borgmesterkontoret.

Kirkelige vielser
Ønsker man en kirkelig vielse, kontakter man selv den præst, der skal foretage vielsen. Præsten indhenter herefter en særlig tilladelse hos sognets biskop til at foretage vielsen i Geografisk Have.