I sidste uge kunne vi i medierne høre om en spektakulær redningsaktion i planteverdenen. Det drejede sig om den udryddelsestruede Dendroseris neriifolia, som der nu kun er ét eksemplar tilbage af i naturen. Den vokser på en ø, der hører til Chile i Sydamerika. Træet står på en meget stejl skrænt og er i fare for at løsne sig og styrte i afgrunden. Derfor har man bundet det fast.
Redningsaktion
Træet findes kun på denne ene ø og har været i tilbagegang i mange år. Man har forsøgt at frøformere nye planter og plante dem ud, men skovrydning, overgræsning og klimaudsving har gjort, at alle forsøg hidtil har været forgæves. Nu har man fået otte frø til at spire, og de nye planter kommer til at stå i europæiske botaniske haver, heriblandt i Skotland, som har fået to planter. Klimaet i det vestlige Skotland skulle nemlig minde om det, hvor planten vokser vildt. Forhåbentlig kan planterne få det godt der.
Botanisk haver skal sikre truede arter
En af de vigtige opgaver, en botanisk have har i dag, er netop at sikre arter, der er ved at forsvinde i naturen. Faktisk er der mange planter, som er truede i naturen, men som samtidig er almindelige haveplanter. Det gælder for eksempel tempeltræ, vandgran, abernes skræk og kryptomeria. Alle er arter, du kan finde i Geografisk Have og mange andre haver, men som kun findes i få eksemplarer i naturen.
Ligesom det måske også kommer til at gå med Dendroseris i Chile, har vi en del eksempler på planter, der ikke længere findes i naturen, men nu kun eksisterer i kultur. Det gælder for eksempel Franklinia og Amherstia, der begge er uddøde i naturen, men findes i haver rundt om i verden.
Reddede planter genudsættes
Og hvorfor sætter vi dem så ikke tilbage ud i naturen? Det gør man også i de tilfælde, hvor de naturlige levesteder er intakte. Men i mange tilfælde er levestederne så ødelagte, at planterne ikke længere har en chance der. Et eksempel på en plante, der er blevet genudsat i Danmark, er vårkobjælde, som for år tilbage blev genudplantet på Randbøl Hede.
