Skrubtudse – havens vortede hjælper

De sidste par måneder har skrubtudseunger kravlet rundt overalt i Geografisk Have. I slutningen af juli måned blev haletudserne nemlig til små minitudser, som kravlede op på land fra diverse vandhuller og videre ud i verden. I skolernes sommerferie, hvor vi lavede sommerferieaktiviteter for børn, var antallet af kravlende minitudser på sit højeste. Det var perfekt, fordi en af aktiviteterne var, at vi gik på jagt efter vilde dyr i haven. Ungerne der deltog, fangede rigtigt mange af de fascinerende tudsebabyer. Vi fangede også nogle ret store skrubtudser, der gemte sig under gamle træstammer. En del af tudserne blev kysset, men desværre blev ingen til smukke prinser eller prinsesser.

Kravler i køkkenhaven

Skrubtudser har altid fascineret os mennesker, hvilket man tydeligt kan se når et barn stolt kommer og viser at de har fanget en tudse. Skrubtudser har en vortet og tør hud, i modsætning til frøer, der ofte har en glat og mere våd hud. Og så kravler skrubtudser mere end frøer, der jo hopper. Langt de fleste haveejere i Danmark har en tudse til at bo i en kælder, under en træstub eller under terrassen. Og det skal man være glad for, hvis man holder af at dyrke sin have. Tudser er især gode i køkkenhaverne, hvor de spiser mange forskellige skadedyr. Både biller, snegle, orme og myrer bliver spist med stor appetit og tudsen spiser med garanti ikke jordbærrene, så dem har man for sig selv.

Tudsegamle

Skrubtudsen er almindelig i hele Danmark og den kan trives på mange forskellige levesteder. Den findes i skove, på heder, i klitter og moser. Sågar dyrkede marker. Og selvfølgelig i haverne. Det er primært i yngletiden at de vandrer til vandhullerne og de kommer ofte tilbage til det samme vandhul som året før. Tudsen yngler i søer med fisk, fordi dens haltudser er giftige for fisk. Desuden æder fiskene andre af skrubtudsens fjender.

De fascinerende dyr kan blive ”tudsegamle”. Den ældste tudse man kender fra naturen blev 36 år. Hvis I finder en tudse i haven – så husk give den et kys, inden I sætter den ud i jordbærbedet.


Af Rune Kjærgaard Lange
25. august 2020 | Haveblog

FacebookTwitterLinkedInEmail

Læs flere interessante klummer om naturens vidundere her.