Sankthansurt // 2/3 oprindeligt hjemmehørende ”sommerfugleplanter”
I forrige uge handlede det om oprindeligt hjemmehørende ”sommerfugleplanter”, med ”Kattehale” i fokus. Den næste plante i rækken er ”Sankthansurt” (Hylotelephium telephium), som denne klumme handler om.
En hekseplante
Sankthansurt… Med det navn skulle man tro at den blomstrer omkring Skt. Hans. Det gør den ikke – Det sker først nu i juli. Det er gammel overtro der har givet planten sit navn. Sankthansurt var en ”hekseplante” som man brugte til at give varsler med. Ved Skt. Hans stak man, for hvert familiemedlem, et skud af planten op under loftbrædderne eller i tallerkenrækken. Hvis skuddet groede, ville skæbnen blive god – hvis det skrumpede og døde, ville skæbnen blive dårlig. A. Oehlenschläger skrev et digt om netop denne ”heksekunst” i 1803, som hedder ”I skyggen vi vanke”.
Grønne tage og insekter
Sankthansurt er en af de største planter tilhørende den planteslægt der kaldes ’sedum’ (stenurt). Normalt kender vi sedum som små lavtvoksende blomster. Dem vi bla. laver grønne tage af. Der findes flere forskellige arter af planten. I naturen finder man ”almindelig sankthansurt” (Hylotelephium telephium) som er den oprindelige danske, som Oehlenschläger skrev om. Den kan købes i næsten alle planteskoler. I haverne bliver også dyrket ”kinesisk sankthansurt” (Sedum speetabile). Disse er typisk lidt større i blomsten end den almindelige. Sankthansurt er en af de nemmeste planter at dyrke i haven og den tiltrækker mange sommerfugle, bier, blomsterbiller og svirrefluer. Specielt om efteråret hvor den ofte stadig står i blomst.
Se planten fra digtet
I Geografisk Have har vi Sankthansurt flere steder. I vores nyeste bed ‘Månelysbedet’, har vi plantet mange ”kinesisk sankthansurt”. I Blomsterhaven står de også i forskellige varianter, og i Naturhaven står den oprindeligt danske. Hold øje med sommerfugle i sankthansurt – og husk – hvis der pludselig vokser en sankthansurt gennem væggen til dit hus, så må det være tegn på at skæbnen vil dig noget godt!
I skyggen vi vanke
Tekst: Adam Oehlenschläger, 1803
I skyggen vi vanke
blandt lysgrønne strå,
sankthansurt vi sanke,
hvor blomsterne stå.
Pæne lille urt
står så rent og purt,
står så frisk og grøn,
uformærkt i løn.
Bag køkkenets række
vi hensætte den,
fra trælistens sprække
den snor sig da hen.
Hvis den fæster rod,
bli’r vor skæbne god.
Dør den på sit sted,
ak da dø vi med.
Da ikke vi kommer
så glade, så fro,
her følgende sommer,
når blomsterne gro.
Hist, hvor korset står,
hist på kirkegård
blege ligger vi.
Da er det forbi !
Sankthansurt vi sanke,
hvor blomsterne stå,
blandt stammer så ranke,
blandt lysgrønne strå.
Pæne lille urt
står så rent og purt,
står så frisk og grøn,
uformærkt i løn.
Skrevet af Rune Kjærgaard Lange – Gartner og Naturvejleder Geografisk have
