Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

Rabarber – skønne stilke, giftige blade

Rabarber – skønne stilke, giftige blade

Nu er det snart ved at være ved denne tid at vi kan høste rabarber igen. Hvis man har drevet sine rabarber i klokker, så har man endda nok kunne nyde dem i et stykke tid.

Rheum

Mange haverabarber (Rheum) er en krydsning mellem to forskellige arter af vilde rabarber. Man ved i dag ikke præcis hvilke arter der er tale om, men vores haverabarber minder meget om den art der hedder rheum rharabarum og visse af de sorter vi bruger i dag, menes også at være af denne art. Den vokser vildt i det østlige Sibirien over til Kina, sammen med andre arter af rabarber.

Giftige blade

Man skal huske at det kun er rabarberstænglen der er gode at spise, for de grønne blade er tæmmeligt giftige. Faktisk behøver man kun at spise så lidt som 10 gram rabarberblade, for at blive syg med opkastning. Man skal derfor holde sig fra at bruge bladene i madlavning. Desværre kan man på internettet finde indtil flere opskrifter hvor rabarberblade indgår.

Lækre stilke

Rabarber indeholder også oxalsyre, som heller ikke er godt i store mængder, men det er ikke et problem hvis man indtager det i normale mængder. Man skal derfor ikke være bange for at lave tærter, safter eller marmelader med rabarberplantens stilke.

Sure og søde

Traditionelt har man delt rabarber op i to grupper – vinrabarber og jordbærrabarber – Nogen egentlig definition på hvilke sorter der er hvad, er i dag ikke længere helt tydeligt. Men om alting er, så er der stor forskel på sorterne; nogle er meget sure, andre mere milde og hvornår de er bedst at høste varierer også. Både de sure og søde er udmærkede, alt efter hvad man vil bruge dem til. Og vil man have rabarber i lang tid, skal man vælge at have flere sorter.

Anna Obling

I Geografisk Have dyrker vi en dansk sort ved navn ’Anna Obling’ som kan ses i Naturhaven. Det er en middeltidlig sort, med grønne stængler og en god sødme. Ønsker man at se andre arter af Rheum, kan man se arten Rheum palmatum i Krydderurtehaven.

Læs flere interessante klummer om naturens vidundere her.