Rundvisning i udstillingen Plantepionerens Verden
Om udstillingen Plantepionerens Verden
Aksel Olsen var en dansk gartner og planteskoleejer, der både har sat sit præg i Danmark, Skandinavien og andre steder ude i verdenen.
I udstillingen Plantepionerens Verden kan du få et enestående indblik i de spændende fortællinger, som Aksel Olsens private hus og have gemmer på.
Aksel Olsen var, udover at være en visionær gartner og planteskoleejer, også en dygtig, anerkendt og meget produktiv tegner og skribent. Hans ideer, planer og havetegninger transformerede danske haver men også enkelte udenlandske haver. Han grundlagde ligeledes Geografisk Have, som ligger lige ved siden af hans hjem.
Udstillingen i huset, Brændkjærhøj, præsenterer historier om Aksel Olsens omfattende livsværk. Han boede i huset med sin familie fra 1918. Her startede han sin berømte planteskole og levede til sin død som 94-årig i 1982. Derefter boede den ene af hans 5 døtre, Anna Thora, i huset frem til 2014.
Lad dig inspirere af Aksel Olsens legende og lærende tilgang til natur, planter, verden og livet som sådan. Historierne i de enkelte rum formidles på skilte, skærme og tablets, som alle besøgende får udleveret.
Pris for rundvisning
Hverdage (mellem kl. 10-18): 900 kr.
Weekender/helligdage og hverdage efter kl. 18: 1200 kr.
Adresse
Chr. 4. Vej nr. 13, i 6000 Kolding. Ved hovedtrappen til Aksel Olsens hus, som tilgås gennem den lille havelåge ved parkeringspladsen ved Geografisk Have.
Praktisk info
Vi gør opmærksom på at for at komme ind og se udstillingen skal man tage sine sko af. Der er i øvrigt ikke toiletter i huset, man henstilles at bruge dem ved receptionen i Geografisk Have.
Kontaktperson
Du meget velkommen til at kontakte Lise Thomsen på tlf. 21 12 94 36 eller info@geografiskhave.dk for mere information.