I vintertiden kan haven godt virke lidt kedelig. Men når man planter et nyt træ i sin have og samtidigt tænker over, hvilke planter der også er smukke i vinterhalvåret, kan der være mange fine planter at vælge imellem. Én af de planter er Papirbarkløn Acer griseum. Navnet siger næsten det hele. Papirbarkløn får med alderen en smuk kanelbrun bark med flager, lidt ligesom vi kender det fra birkens fine hvide bark.
Smuk kanelbrun bark med flager
Løn har været et populært havetræ i mange år. Der er mange arter og de udmærker sig på hver deres måde. Nogle kan blive ganske store, men det gælder ikke alle. Papirbarkløn er ret langsomtvoksende, og selvom det kan blive et mellemstort træ, så går der mange år, før det bliver et problem. Derfor egner det sig godt til de mindre haver.
Tåler skygge men elsker læ
Papirbarkløn kommer fra Kina, hvor det vokser i skove. Det vil sige, at det er et træ, der tåler noget skygge, selvom det også vokser fint i fuld sol. Til gengæld vil det gerne have læ. Det kræver også en veldrænet vokseplads i en ikke alt for kompakt jord. Papirbarkløn hører til den gruppe af løn, som har trekoblede blade. Det er en af grundene til, at den kun kaster en let skygge under sig og derfor giver god mulighed for, at der kan gro noget under den.
Det er et træ, som sagtens kunne plantes mere i danske haver, men måske taber det lidt kampen, fordi blomstringen er ret undselige. Der kan ellers sagtens komme masser af blomster – og senere på efteråret de kendte ’helikopterfrø,’ som vi kender fra ahorn og spidsløn. Dog skal man ikke være bange for, at den sår sig selv i stor stil. For papirbarkløn vil helst bestøves af andre af dens artsfæller, og derfor er der som regel ikke mange af frøene, som bliver spiredygtige på vores breddegrader. Derudover er papirbarkløn også vanskelig at pode og stiklingeformere og til sammen gør det altså dette træ lidt dyrt at indkøbe.
Du kan se papirbarkløn tæt ved Kinahytten og i Syvdalen lige før den lille bambuslund, hvor havens gamle tostammede eksemplar fra 1930’erne står.
Haveklummen er skrevet af Gartner og Natur- og Kulturformidler Niels Melballe.
Foto: Geografisk Have
