Mosser
Nu er julen og nytåret vel overstået. Der er stadig ikke så meget at lave i haven, og det er kun de stedsegrønne planter, der lyser lidt op. Hvis man går en tur i den ellers nøgne løvskov, springer de vintergrønne planter straks i øjnene. En af de vækster, der særligt holder stand om vinteren, er mos.
En primitiv plante uden rødder
Mos har ikke rødder men små hæftetråde, og den er ikke opbygget som en traditionel plante med si- og vedkar. Den formerer sig ikke med blomster, men med sporer. Mange haveejere forbinder måske mest mos med noget, der vokser i græsplænen og ikke skal være der. Men mos er en særdeles hårdfør og sejlivet plante.
Mange hundrede arter
Og naturligvis findes der ikke kun én slags mos i Danmark. Der findes over 600 arter. En af de almindeligste er selvfølgelig plænemos. Faktisk er mange af vores mosarter ganske sjældne og truede og er begrænsede til få og små voksesteder. Mosser kan vokse mange forskellige steder, men ofte finder man dem, hvor det er skyggefuldt og fugtigt. Nogle mosser vokser på jorden eller på sten, og nogle vokser på levende eller døde træer.
Det mos, flest danskere kommer i kontakt med i løbet af et liv, er nok spagnum. For den spagnum, vi bruger i pottemuld, er nemlig dødt mos, som er gravet op af vores højmoser, hvor det har vokset gennem hundreder af år.
Mos i græsplænen
Og skulle der nu sidde en haveejer eller to og tænke, at de skal huske at kalke deres græsplæne for at holde mossen væk, så skal jeg lige minde om, at mos ikke har rødder og derfor er ligeglad med jordens pH-værdi. Vi spreder kalk for at tilpasse jordens pH-værdi, så den passer til det, græsset bedst kan vokse i, og så kan græsset udkonkurrere mosset. For hvis græsset ikke trives, så skal en af de over 600 arter af mos nok snuppe pladsen.
