Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

Mistelten – Julens magiske plante

Mistelten – Julens magiske plante, naturens forunderlige snylter

Netop nu hænger der masser af mistelten rundt om i de danske hjem. I julens højtid ved vi alle, at hvis vi kommer til at stå under en mistelten, må man kysses. Traditionen med kys under mistelten er kommet fra England til Danmark i slutningen af 1800 tallet.

En ”halvsnylter”

Men historierne om Mistelten går meget længere tilbage og der er mange af tage af. Mistelten har fascineret os mennesker til alle tider. Misteltens vækst i naturen er også forunderlig. Planten er det man kalder en ”halvsnylter”. Den laver nemlig selv fotosyntese og producerer selv sine egne sukkerstoffer. Men den stjæler vand og mineraler fra de træer den vokser i.

Misteldrossel spreder planten i naturen.

Misteltenens små frø sidder inde i et utroligt klistret bær. Når fuglene spiser bærret klistre det fast til deres næb og fugle bøvler med at skrabe det af på en ny gren hvor frøet så kan sætte sig på. Derudover er fuglen Misteldrossel særligt med til at sprede planten i naturen. Dens navn kommer af at den er specialist i at æde bær fra mistelten. Alligevel overlever frøets klister hele vejen gennem fuglens mave. Og ud kommer en klistret fuglelort med frø som kan klistre sig godt fast på et træ, hvis den rammer en gren.

Den er en oprindelig plante i hele Europa og dermed også i Danmark. Den er dog sjælden i naturen. Den bliver dog mere og mere almindeligt i haver og herfra spreder den sig også ud i naturen.

Hvis man får fat i nogle frø kan man selv prøve at mase dem ind i forskellige løvtræer gerne frugttræer.
Dog skal man have tålmodighed for der går typisk 2 – 3 før man kan se plantens spæde blade. Og yderligere 3-4 år inden der kommer bær på en fuldvoksen mistelten.

I Geografisk Have har vi kun ét eksemplar og den er meget lille. Sidste år har vi sat bær rundt om i forskellige træer i haven. Så vi håber, at besøgende i fremtiden vil kunne se en flot stor mistelten i Geografisk Have.

Tekst til billedet:
Geografisk Haves eneste mistelten vokser på et æbletræ og er ikke særlig stor