Nu nærmer julemåneden sig og alle juleblomsterne begynder at dukke op i butikkerne. Og efterhånden som bladene falder af træerne, dukker der måske også en mistelten frem i træets krone, som ellers har været skjult af blade.
Snylter på træer
Mistelten er en såkaldt halvsnylter, det vil sige, at den kun kan leve på andre levende træer. Den udveksler sukkerstoffer og næring med sin vært for at overleve. Det er faktisk den eneste rigtige snylteplante, vi har i Danmark. Alene dét har nok været med til at give den en særstatus i gamle dage, hvor man ikke helt har vidst, hvordan det kunne lade sig gøre for en plante at gro ud af en anden plante.
Omgærdet af mystik og overtro
Der er bunker af myter og overtro om misteltenen. Det var planten, der slog den nordiske gud Balder ihjel, fordi man ikke havde taget den i ed. Historien fra den nordiske mytologi vidner om, at man længe har kendt til misteltenen i norden. Det på trods af, at det er en sjælden plante, som i Danmark ikke ses ret tit i naturen, men er meget mere almindelig i Sydeuropa. De gamle druider brugte den også. De anså planten for at være hellig og den skulle således kun høstes en dag om året lige efter nytår – under stor ceremoni og opmærksomhed. Planten har været brugt som middel mod epilepsi langt op i tiden og desuden også meget andet. Mistelten er også et symbol på frugtbarhed. I dag bruges mistelten kun til pynt, da den faktisk er giftig.
Kun hunplanter får hvide bær
Mistelten er er særbo og det vil sige, at han og hun sidder på hver sin plante. Det er med andre ord ikke alle misteltene, der får de smukke glashvide bær, som er en stor del af dens attraktion. På trods af at der findes omkring 112 arter af misteltene, er det kun denne ene med glashvide bær, vi finder i Danmark, men ude i den store verden findes misteltene med både røde og orange bær.
Du kan se mistelten i Geografisk Have. Vores største eksemplar er dog en hanplante og har derfor ikke bær. men husk at den kun er til beskuelse. En stjålet mistelten giver en dårlig jul og alle de piger, man kunne håbe at få et kys fra, vil ganske givet blot kvittere med en lussing.
Haveklummen er skrevet af Gartner og Natur- og Kulturformidler Niels Melballe.
