Kaniner

I Geografisk Have har vi en masse søde kaniner, som både børn og voksne kan komme og hilse på. De bor alle sammen i et stort gulerodsbur hvor de hygger og spiser, man må dog ikke fodre dem og man kan heller ikke røre ved dem, men man kan se dem hoppe glade rundt mellem hinanden. 

Race 

De 7 kaniner er af racen hermelin. Det er den mindste kaninrace, der findes.
Den vejer omkring 1 kilo og har en kort og meget fin og blød pels. Hermelin kaninen findes i et utal af farver, f.eks. sort, blå, ræverød, jerngrå og mange andre. 

Deres hjem         

De 7 kaniner er en blandet flok med hanner og hunner, som alle er steriliserede – ellers ville de ikke kunne gå sammen i en stor flok. De er alle fra foråret 2019.Deres bur er specialdesignet og skal forestille en stor gulerod. De elsker at lave gange i jorden, så deres bur er udstyret med en særlig bund langt nede under overfladen, så de ikke kan grave sig ud. Der er net over deres bur for at sikre dem mod angreb fra rovdyr. Kaninerne kommer fra Hermelingården på Fyn, som de sidste 10 års tid har arbejdet med avl af hermelin kaniner.

Se det fine gulerodsbur, hvor kaninerne bor her

Kaniner