Hov, hvem har spist min vintergæk?

Det myldrer op af jorden med vintergækker, krokus og andre fine løgvækster. De er en opmuntring at kigge på, i det triste vejr vi har for tiden. Og endnu mere trist og forundret blev jeg også, da jeg en morgen gik i min forhave og kunne konstatere, at nogen havde bidt hovederne af flere af mine vintergækker. I Geografisk Have kunne jeg dagen efter se, at det samme var sket flere steder. Hvem var på synderen?

Insekter og smådyr skal også have mad

Jeg har endnu ikke fanget synderen på fersk gerning, men efter at have klaget min nød til gode kollegaer, gætter vi på at det må være snegle og måske biller, der er tidligt på færde. Det har jo været en grøn og varm vinter, så mange dyr er allerede begyndt at røre på sig fra deres vinterskjul. Så jeg må nok indse, at mine vintergækker i år må deles med sultne smådyr.

I Geografisk Have har vi også allerede observeret en usædvanlig stor aktivitet blandt havens vilde smådyr. Både bladtæge, mariehøns og endda en larve har besøgt os. Sidstnævnte kravlende på ryggen af mig selv, efter en gåtur igennem et krat, så der er helt sikkert masser af liv derude, med maver der skal fyldes.

Ny art af vintergæk

Selvom vintergækken ikke er en oprindelig dansk art, så føles det næsten sådan. Den spreder sig af sig selv, og hvert år glæder alle sig over at se den. Der findes mange forskellige arter af vintergækker – faktisk omkring 100. De kommer fra Sydøsteuropa og Sydvest Asien. Sidste år blev der fundet og beskrevet en ny art i Tyrkiet, som fik navnet Galanthus bursanus. Desværre er den kritisk truet, og man har kun fundet to små bestande af arten. Den ligner umiddelbart vores almindelige vintergæk Galanthus nivalis, bort set fra, at bladene på planten først kommer frem efter blomstringen og at de grønne aftegninger sidder lidt anderledes.

I Geografisk Have kan man se vintergækker flere steder, men man skal ikke altid regne med, at de står geografisk korrekt. Vintergækken får nemlig lov til at vokse hvor den vil, og tager ikke hensyn til hvad der står på havens skilte.


Af Niels Melballe
5. marts 2020 | Haveblog

FacebookTwitterLinkedInEmail

Læs flere interessante klummer om naturens vidundere her.