Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

Sommeraktiviteter for børn

Sommeraktiviteter for børn i skolernes sommerferie

Også om sommeren er Geografisk have et skønt sted for børn med legepladser, dyrefold, bambuslunde og grotter.

Fra uge 27 til uge 32 er det ekstra sjovt for børn, for her er der særlige aktiviteter i hverdagene.

Kom og lær mere om havens planter og dyr, eller lær at binde en blomsterkrans. Du kan som altid besøge vores nuttede klappegeder i dyrefolden og hilse på havens søde kat Inger-Magrethe, vores nuttede kaniner, klippeegernet Agernst Madsen eller vores mange fine høns.

Sommerprogram

Uge 27-32 – alle ugens dage: Blomsterløb: Her kommer du på orienteringsløb rundt i haven på jagt efter de planter, som er flottest, sjovest eller særest på denne tid af året. Du kommer til at få alle sanserne i brug. Gæt plantegåden og få en lille præmie med hjem.

mandag-fredag kl. 11:

Uge 27: Dinosaurusplanter: Kom og se nogle af de planter, som har rødder tilbage til dinosaurernes tid.

Uge 28: Bind en blomsterkrans: Der er masser af smukke sommerblomster i Geografisk Have. Denne uge kan du lære at binde den fineste blomsterkrans.

Uge 29: Dus med dyrene: Kom og vær med, når gederne bliver fodret eller prøv at strigle én af havens søde ponyer, Arthur og Claire.

Uge 30: Quiz en blomst: Lær noget nyt om blomster.

Uge 31: Bladsafari: Vi går på opdagelse i de mange sjove og specielle blade, som man kan finde i Geografisk Have

Uge 32: Bind en blomsterkrans: Der er masser af smukke sommerblomster i Geografisk Have. Denne uge kan du lære at binde den fineste blomsterkrans.

 

Praktisk info:

Tidspunkt: Hverdage kl. 11.00

Varighed: Aktiviteterne varer ca. 30 minutter

Mødested: Vi mødes ved Træterrassen  ved receptionen. Aktiviteterne foregår forskellige steder i haven. Vi følges derhen.

Pris: Aktiviteterne er inkluderet i entréen – børn under 18 har fri entré. Se priser og åbningstider her 

book

Dato:

01.07-09.08
billet

Pris:

Børn er gratis – voksne betaler alm. entré til haven