Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

Gardenhood sæson 2024

Vil du gå til have i Gardenhood?

Drømmer du om at lave køkkenhave, men har svært ved at komme i gang?  Bor du i lejlighed uden have, men drømmer om at dyrke gulerødder? Savner du et fællesskab at dele din glæde ved køkkenhave med? Eller har du lyst til at dele din viden om køkkenhave med andre? Så er Gardenhood noget for dig.

Hvad er Gardenhood?

Gardenhood er en økologisk køkkenhave i Geografisk Have i Kolding, hvor du lærer, hvordan man kommer i gang med køkkenhave, tips og trick om såning, plantning, gødning, vanding og meget mere i hele vækstsæsonen. Udover at så, plante og luge laver vi kompost og snakker om de gode og mindre gode erfaringer med dyrkningen, så vi sammen bliver bedre. Vi holder også mindst en gang i sæsonen en middag, som vi forbereder af det, vi dyrker i haven. Det hele sker under kyndig vejledning af en havegruppe knyttet til foreningen Praktisk Økologi. Gardenhood er også et sted, hvor du sammen med andre kan dele erfaringer, og hvor vi i fællesskab etablerer en demonstrationshave, som de besøgende i Geografisk have kan lade sig inspirere af. Både nye som mere erfarne havedyrkere er velkomne til at være med.

Alt det praktiske

Vi mødes i Den Økologiske Køkkenhave hver tirsdag kl. 17 – 19 fra d. 23. april til d. 27. august – dog med sommerferie i juli.

Sted: Den Økologiske Køkkenhave i Geografisk Have, Christian den 4. Vej 23, 6000 Kolding
Pris: Det er gratis at deltage, men kræver et årskort til Geografisk Have.
Vil du gerne være med så kontakt Ole på 21441480 / ole@dall.dk eller mød op den 23. april.

book

Dato:

Tirsdage 23.04 – 27.08 (Ferie i juli)
abningstider-ikon

Tid:

17:00-19:00
billet

Pris:

Gratis med årskort til Geografisk Have

Sted:

Den Økologiske Køkkenhave