Giftig for køer og heste

Eng Brændbæger (Senecio jacobaea) blomstre netop nu og helt til september. Den er meget karakteristisk, med sine høje gule blomster. Den er almindelig i vores grøftekanter og på åbne enge rundt om i Kolding. Den kan sagtens forvilde sig ind i haverne, stå langs hækken eller et sted hvor der har været bar jord i en periode. Planten er meget omdiskuteret og deler i den grad vandene. Den er nemlig giftig for køer og heste. Men samtidig er den flot og vigtig for insekter.
Groft sagt kan man sige, at hesteejere frygter den og insektnørder elsker den.

På de fleste hestefolde bliver den bekæmpet. Dog er både køer og heste ikke dummere end de normalt går uden om planten på marken. På Skamlingsbanke kan man netop nu se at de græssende kreaturer lader Eng-brandbæger stå. Der hvor det bliver et stort problem, kan være hvis planten står på et areal hvor der bliver slået hø, som skal gemmes til dyrene til vinter. For hvis først den er tørret ind som en del af en høballe, kan dyrene ikke skelne og æder den. Og så bliver de syge.

En vigtig foderplante for mere end 200 arter

Insektnørder til gengæld, render rundt med lupglas og finder masser af bier, fluer, hvepse og sommerfugle der lever i den. Eng-brandbæger er en hjemmehørende art, og den er fuld af nektar. Eng-brandbæger er derfor en vigtig foderplante for mere end 200 arter af insekter. Blandt de mere karakteristiske er sommerfuglen ”blodplet”. En meget smuk sort sommerfugl med blodrøde pletter. Blodplets larver lever kun på eng-brandbæger og æder den giftige plante. Dermed bliver larven og senere sommerfuglen også giftig, fordi de optager plantens gift. Så hvis man gerne vil have sommerfugle i sin have kan det anbefales at lade den stå og nyde den. Men hvis man har heste kan det anbefales at fjerne den, hvor de græsser. I Geografisk Have har vi kun eng-brandbæger nogle ganske få steder, hvor dens frø lander ved en tilfældighed og hvor vi ikke luger. Det er derfor ikke en plante vi på den måde ”viser frem”. Eng-brandbæger skal opleves i det smukke landskab på Skamlingsbanke, langs vejrabatterne og hjemme i hækken hvor den til tider, formår at stikke sine flotte gule blomster frem.


Af Rune Kjærgaard Lange
8. august 2019 | Haveblog

FacebookTwitterLinkedInEmail