Efterårsblomstrende krokus
De fleste forbinder nok krokus med foråret. Men der findes ind til flere arter af efterårsblomstrende krokus. Hvis man vil se dem, er det ved at være sidste udkald. De blomstrer nemlig i oktober måned. Der findes som sagt flere arter, men den der trives bedst i de danske haver, er ’Biebersteins krokus’ (Crocus speciosus) som kommer fra Tyrkiet, Krimhalvøen og Iran. Med deres blålilla farve lyser de op i midt i alt det grønne, gule og brune, som ellers er efterårets farver. Der findes også en helt hvid variant, som er ret populær. Det er formentlig også derfor, at den har fået navnet speciosus, som på latin betyder ’skøn og anselig’.
Hold øje
De sår sig som regel villigt, hvis de får fred. Man skal naturligvis huske at holde øje med hvornår de begynder at komme op, hvis man har dem i plænen, så plæneklipperen eller robotten ikke tager dem. Man kan måske være fristet til at slå græsset i november igen, når blomsterne er visnet, men det skal man ikke! Bladene på planten udvikler sig nemlig senere end blomsten, så bladene er vigtige for plantens overlevelse.
Safran
En af de andre krokusarter der findes, er ’Safrankrokus’ (Crocus sativus). Det er den man laver safran af. Den kan være lidt mere vanskelig at dyrke og derfor ser man den anden art mere. Safrankrokus udmærker sig ved at have smukke røde støvdragere, som i øvrigt er dem safran kommer fra.
Forskellige støvdragere
Efterårskrokus skal ikke forveksles med ’Nøgen jomfru’ eller ’Høsttidløs’ (Colchicum autumnale), som er en anden efterårsblomstrende plante, der kan minde om krokus. Tit blomstrer de dog noget tidligere end krokus, og ofte bliver de også større end krokus gør. En måde at se forskel på dem er ved at kigge på støvdragerne: Krokus har kun tre støvdragere, mens høsttidløs har seks.
De Frivilliges Hånd
I Geografisk Have plantede vi sidste år efterårskrokus i De Frivilliges Hånd, som er det håndformede bed i plænen foran Væksthuset. Hvis man skynder sig kan man stadigvæk nå at se de efterårsblomstrende krokus. Er man interesseret i løgbedets tilblivelse, kan man finde et opslag med billeder af processen på Geografisk Haves Facebookside ved at klikke her.
