Liljen med den korte blomstring
En af de virkeligt nemme stauder, man kan dyrke i sin have, er dagliljen eller Hemerocallis, som den hedder i botanikkens verden. Dagliljer er en af de stauder, der næsten ikke kan undgå at blive en succes i haven, de er smukke og nemme. Deres eneste fejl er, at hver enkelt blomst kun blomstrer én til to dage. Så den er ikke langtidsholdbar i buketter. Til gengæld kommer der ofte så mange blomster på en plante, at man kan have glæde af dagliljer i adskillige uger hver sommer, især hvis man har mere end en sort.
En taknemmelig blomst
Dagliljen er usædvanligt nem at have med at gøre. Den trives i næsten al slags jord og kan stå både i sol og skygge, skønt den lader til at foretrække halvskygge. Den er så nem, at den i USA er blevet et problem, fordi den har spredt sig ud i naturen, hvor den breder sig voldsomt og invasivt. Så galt er det ikke gået i Danmark, men man kan finde forvildede dagliljer hist og her i naturen. Her vækker de naturligt nok en vis opsigt, da det er de færreste danske blomster, der har så store og prangende blomster. I Danmark vokser dagliljer som regel i tætte klumper, som laver få korte udløbere.
Der findes ca. 16 arter af dagliljer. De fleste dagliljer, man kan købe i dag, er dog hybrider og sorter, der efterhånden findes ganske mange af. De kommer i citrongule, rustrøde og orange farver, ja endda næsten helt over i det hvide. Dagliljernes naturlige habitat er Østasien, fra Sibirien til det sydlige Kina og Japan, botanikere mener faktisk også at en enkelt art er hjemmehørende i det sydlige Europa.
Spiselig med måde
Dagliljeblomster er i øvrigt spiselige for mennesker og de fleste smager hen ad asparges og ærter. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man har kaniner og marsvin, skal man ikke fodre dem med dagliljer, for de tåler dem ikke.
I Geografisk Have kan man se dagliljer mange steder i Japan samt i staudehaven, antistresshaven og i blomsterhaven. Vi er nemlig glade for den smukke blomst.
Ugens haveklumme er skrevet af Gartner og Natur- og Kulturformidler, Niels Melballe.
