Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

Byg et kvashegn til haven

Invitér insekterne ind i haven

I Naturhaven i Geografisk Have kan du blive inspireret til hvordan du kan invitere insekterne ind i din egen have. Et af elementerne i Naturhaven er et insekthotel, som huser mange forskellige slags insekter. Vi har også samlet en masse grene, kviste og blade fra haven og bygget et kvashegn, der fungerer som et effektivt insektbo.

Dekorativt og let at bygge

Et kvashegn bidrager til biodiversitet i haven ved at tiltrække insekter og fugle. Samtidig kan hegnet pynte og skabe læ i haven til glæde for dig. Desuden er det let at bygge, blot ved at slå stolper i jorden med 1 meters mellemrum og fylde det op med lange pinde og grene. Bland det med blade og visne stauder, og fyld mere på efter som fyldet med tiden falder sammen.

Medbring luppen og udforsk de mange forskellige insekter, der bor i Naturhaven – det summer af liv!