Det gode vejr før påske har i den grad sat gang i planterne ude i haven. Alt vælter frem og blomstrer om kap med hinanden. En af mine personlige favoritter på denne årstid er nok i den lidt mere specielle afdeling. Det er nemlig berberis. Men naturligvis ikke en hvilken som helst berberis. Den sydamerikanske Berberis darwinii står lige nu med smukke orangegule blomster i klaser. Det er én af de stedsegrønne berberis, som vokser i det patagonske buskland. Den har torne, som næsten alle berberis har, men den bliver sjældent mere end halvanden meter i højden og der er næsten garanti for overdådig blomstring.
Opdaget af Charles Darwin
Det er én af de berberis, som faktisk ikke er så vant til kulden i den danske vinter, men hvis den står lidt beskyttet for vind og samtidig har en veldrænet vokseplads, så kan den sagtens trives i en dansk have. Men det er formentligt på grund af den lidt manglende hårdførhed, at den ikke er blevet mere udbredt i de danske haver. Den blev opdaget i 1835 af Charles Darwin på den berømte jordomsejling med The Beagle, altså den jordomsejling, som var med til at lægge grunden til Darwins senere berømmelse. Det er dog ikke ham selv, der har givet planten dens navn. Det er der andre, som har gjort – til ære for den store naturforsker.
Har været brugt som frugtbusk i Sydamerika
Berberis har i mange år haft et lidt blakket ry, fordi den har torne og sikkert også fordi én af arterne endda har været forbudt i Danmark i en periode, fordi den var mellemvært for en sygdom, der også kunne ramme korn. Men berberis er en stor og alsidig slægt af planter, som er nemme at passe og mange er endda stedsegrønne, hvilket jo er et stort hit i mange haver. Mange berberis får også bær og de er ikke giftige. De sydamerikanske arter har været brugt som frugtbuske i mange år.
Du kan se Berberis darwinii i Sydamerika-afdelingen, hvor den i øjeblikket lyser op i ensom majestæt, da de fleste andre af planterne i Sydamerika-afdelingen først blomstrer meget senere på året.
Haveklummen er skrevet af Gartner og Natur- og Kulturformidler Niels Melballe.
Foto: Geografisk Have
