Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

ØSTAMERIKANSK HEMLOCK

Tsuga canadensi /// giver karakter til Nordamerika i Geografisk Have. Et mellemstort, stedsegrønt nåletræ med en bred og kegleformet vækst, som ofte bliver åben med løse grenetager. Nålene lugter af Skarntyde (eller Kørvel), når man knuser dem. Nålene er bredest ved stilken og smallere fremme ved den runde spids. Oversiden er klart grøn, mens undersiden er grøn med to brede, hvide striber. Hunlige blomsterstande bliver til kogler, som er små og smalt ægformede, glatte og hængende. Frøene modner sjældent i Danmark.

De store nåletræer har en kraftig, men meget graciøs vækst. Tsuga trives på dybmuldet, let jord. De tåler skygge og temmelig megen frost, men kan være meget følsomme over for de tørre forårsvinde.

Oprindelse/udbredelse: Østamerikansk Hemlock optræder som pionertræ på alle typer blottet jord og som skovtræ på fugtig bund i det østlige Nordamerika.

Geografisk Have: Nordamerika

TRÆ_Hemlocka TRÆ_Hemlock_b