Stadeholder ved Plantemarkedet 

Kunne du tænke dig at være stadeholder til Plantemarkedet i Geografisk Have? Det er et af de absolut bedste plantemarkeder i Danmark. Markedet er et besøg værd alene for den gode stemning og det har udviklet sig til at være en af de største attraktioner for havefolk fra nær og fjern. Professionelle står side om side med private stadeholdere, alle med passion indenfor hver deres felt.

For at forbedre planlægningen af markedet vil vi meget gerne have en tilmelding eller en tilkendegivelse om interessen for at deltage som stadeholder.

Vil du deltage i Geografisk Haves Plantemarked?

Kontakt da venligst os på:

marked@geografiskhave.dk

Se film fra markedet her:

 

Plantemarkedet arrangeres i samarbejde med Geografisk Haves Venner. Overskuddet fra plantemarkedet går ubeskåret til Geografisk Have.

Havens Café Lykkefund tilbyder lette retter som sandwich, kage og kaffe/te, som du kan nyde i haven, f.eks. udenfor i det fri eller i havens væksthus. Der kan også købes is, slik og vand. I nærområdet af markedet ligger desuden Kolding Miniby og restaurant Den Gyldne Hane.

Find overnatningsmuligheder i Kolding på Visit Kolding