16. februar // Pilefletterværksted

Udfold dine kreative evner i vores pilefletterværksted med god instruktion. Flet et fint kræmmerhus af pil til fuglefoderkugler, så du får glæde af flere fugle i din have. Kast dig ud i en hyggelig aktivitet gerne sammen dine børn eller børnebørn. Det kræver fingerkræfter at flette pil, så aktiviteten er mest egnet til større børn samt voksne. 

Det bliver en hyggelig dag i havens Væksthus, hvor den erfarne pilefletter Jane Enemark fra Birkelev Naturkunst er instruktør. Jane står klar til at hjælpe dig og alle materialerne er klar til dig. Det tager max. en time at flette et kræmmerhus.


Sted
: Væksthuset. Der kan være køligt på denne årstid, så tag varmt tøj og fodtøj på og med.
Tid: kl. 10 – 15
Pris: 50 kr. pr. person + 20 kr. pr. kræmmerhus. Betaling sker på dagen til Jane Enemark.
Tilmelding: Ikke nødvendigt, man kommer på det tidspunkt, der passer én. Man er dog velkommen til at tilmelde sig: klik og tilmeld (Er der tilmeldt færre end 5 personer, aflyses arrangementet)

På denne årstid er der er gratis entré til Geografisk Have på hverdage.


Del dit projekt med os
Har du mod på det, vil vi rigtig gerne se det færdige resultat. Del det med os på Instagram under #geografiskhave, eller send det til os i en mail: klik og send billede