10.juni 2019 //  Fuglelivet i Geografisk Have er på sit højeste på denne årstid og det allerbedste tidspunkt at opleve det på er tidligt om morgenen. Her vågner naturen og ikke mindst fuglene til en ny dejlig dag – og på sangen kan man høre, at de er i højt humør.

Havens fuglekender Birgit Winther fra Skovtrolden leder os hen til de allerbedste steder – her giver de mange sangfugle morgenkoncert. Efter et par timer i fuglenes univers slutter vi af i Væksthuset med kaffe og rundstykker. Arrangementet er slut ca. kl. 9.00. Du er velkommen til at blive så længe, som du har lyst til – haven lukker først kl. 18.00.

Tidspunkt: Kl. 5
Mødested: Havens hovedindgang.
Pris: 50 kr. pr. voksen, 25 kr. for børn under 18 år. Prisen er incl. morgenkaffe med rundstykker i Væksthuset.
Tilmelding: Senest 16. maj på info@geografiskhave.dk eller sms til 23326524.