11. november 2019 // Kom i Geografisk Have med Amatør-Astronomisk Forening og se Merkur passere solen igennem solteleskoper.

I samarbejde med Amatør-Astronomisk Forening inviterer vi til en spændende dag i planeternes tegn. Udover at se Merkur passere solen, kan du se AAF’s transportable planetsti og vinde ét års gratis medlemskab til AAF samt et årskort til Geografisk Have. Senere på dagen er der foredrag om rejsen til Mars og vi slutter dagen af med et kig på solnedgangen og måske Venus, Jupiter og Saturn.

Program for dagen (tider er cirkatider)

Kl. 13:00: Velkomst ved Karsten Madsen, Amatør-Astronomisk Forening
Kort forklaring, hvad der skal ske og hvorfor vi mødes
Kl. 13:30 til 14:00: Vi observerer første og anden kontakt af Merkur med solen
Kl. 14:00 til 15:00: Planetsti med efterfølgende Quiz
AAF´s transportable planetsti kan ses på den store græsplæne i Geografisk Have, lær om afstande og størrelser af planeter i vores planetsystem
(Priser til Quizzen: Ét års gratis medlemskab i Amatør-Astronomisk Forening og et årskort til Geografisk Have)
Kl. 15:00 til 16:00: Foredrag om Mars/rejsen til Mars i væksthuset.
Kl. 16:15 til 16:25: Solnedgang med eventuel kik på Venus, Jupiter og Saturn
Kl. 17:00: Tak for i dag

Der er gratis adgang til Geografisk Have.
Der er mulighed for at købe kaffe/te/vand.

Amatør-Astronomisk forening vil stille op med solteleskoper for at se Merkurtransit og solen generel. Hvis vi er heldige, vil vi også kunne observere Venus, Jupiter og Saturn.