Ærtecypres – Vintergrønne glæder
På denne årstid, hvor der ikke er ret meget farve og fylde i haven, kommer de stedsegrønne planter til sin ret. Jeg er selv ret vild med de stedsegrønne nåletræer. Dem findes der faktisk mange forskellige former af. Desværre er der mange, der vrænger lidt på næsen af dem, fordi de så ofte bliver brugt på kirkegårde.
Cypresser i alle afskygninger
Et af de måske fineste stedsegrønne nåletræer er ærtecypres Chamaecyperis pisifera. Det er en plante som kommer fra Japan, hvor de ofte kan blive til ganske store træer. Dog er de ret langsomtvoksende, og i Danmark bliver de sjældent så store. Faktisk er der nogle sorter, der kun bliver til buske. Ærtecypres har i øvrigt ikke noget med ærter at gøre, men er en direkte oversættelse af pisifera som betyder ’bærende på ærter’. Det refererer til de koglelignende frøstande som ligner ærter en lille smule. Men de er altså ikke spiselige.
En af de allerfineste sorter af ærtecypres er nok den sort, der hedder Chamaecyparis pisifera ’Filifera’. Faktisk ser den så anderledes ud, at man ville tro, at den slet ikke var i familie med ærtecypressen. Derfor har den også fået sit eget danske navn, nemlig trådcypres, men i virkeligheden er det blot en sort af ærtecypres. Der findes desuden en gul trådcypres, der hedder ’Filifera aurea’.
Og skulle jeg nævne en sort mere, som også har et totalt misvisende dansk navn, så må det blive den sort, der hedder ’Squarrosa’, som på dansk er blevet døbt blød enebær. Det er den, man kan købe grene af til jul og bruge til dekorationer. Men det er altså også en ærtecypres, som fint kan gro i Danmark.
Gå på cypresjagt i haven
Hvis du vil gå på opdagelse i de forskellige ærtecypres-sorter, kan du beundre dem, hvis du går en tur i Geografisk Have. De står blandt andet på hjørnet af hovedstien ved Rosenhaven. Trådcypres står øst for Rosenhaven, mens blød enebær står i Syvdalen ud mod den store plæne. Vores blød enebær er efterhånden blevet et stort træ, hvorfor det kan være svært at se grenene, fordi de sidder så højt – men det er også et næsten hundrede år gammelt eksemplar!
Skrevet af Gartner og Kultur- og Naturformidler, Niels Melballe.
