Grillaften // Hver tirsdag i august i Geografisk Have

I august er rosenhaven stadig flot og meget frodig ligesom mange andre planter står i fuldeste flor.

Kom med til en hyggelig grillaften, hvor du kan medbringe din egen mad og låne en af havens store gasgrill til din mad. Der er adgang til 2-3 gasgrill og gæsterne må selv deles om pladsen, så alle kan komme til. Vi lægger ”værktøj” frem.

Du må tage plads ved et af de mange borde-bænkesæt udendørs i haven på lige netop dét sted, som du synes er bedst. Der er pladser med både sol og skygge.

Du kan også finde en plads i læ i en af vores hytter, telte eller måske i det skønne Væksthus. Det er også altid populært at tage plads med udsigt til dyrefolden, hvor årets gedekid springer rundt og bidrager til den hyggelige stemning.

Praktisk info


Tidspunkt:
alle tirsdage i august kl. 17-21.

Pris: 50 kr./person over 18 år, børn er gratis. Billet kan købes i receptionen.

Adresse: Chr. 4 vej nr. 23, 6000 Kolding

Gæster med årskort eller medlemmer af Geografisk Haves Venner har gratis adgang.