21.juli 2020 // Sommertid med aftenåben i haven.

Som et forsøg holder Geografisk Have åben til kl. 21.00 alle tirsdage fra uge 27-32 i skolernes sommerferie. Normalt lukker haven kl. 18.00.

På dette tidspunkt står havens Rosenhave meget flot og med et overflødighedshorn af blomstrende roser.

Du er velkommen til at bestille mad i havens Café Lykkefund og du er også velkommen til at medbringe din egen picnic.
Der gennemføres IKKE de normale “Grillaftener”, da aktiviteten ikke kan gennemføres på en tilstrækkelig “Corona-venlig” måde.
Haven råder over 3 store gasgrill og hvis man som familie eller gruppe ønsker at leje en sådan, er det muligt for 300 kr./grill. De udlejes efter “først-til mølle”-princippet.

Entré til haven er efter de normale regler med mulighed for grupperabat og med gratis entré for børn/unge under 18 år. Havens Café Lykkefund vil være åben med salg af varme og kolde drikke, diverse snacks og is.