Gratis sommeraktiviteter for børn

I uge 27, 28 og 29 kan du gratis deltage i vores sjove og spændende sommeraktiviteter for børn. Hver uge er der et nyt tema, og programmet er det samme hver dag i den enkelte uge. Aktiviteterne er kun for børn, men mor og far eller bedsteforældre er meget velkomne til at nyde Haven imens børnene er i gang med sommeraktiviteterne. Der er gratis adgang for børn under 18 år. For øvrige se billetpriser her

Du tilmelder dit barn ved at sende en mail til info@geografiskhave.dk  eller sms til 23326524 med: Navn(e) på antal deltagende børn, alder på børnene, postnummer samt dato og tidspunkt. 

OBS: Tilmelding senest 2 dage før.

Program for uge 27, 28 og 29

Uge 27 // Hjælp med at passe Havens dyr
Sammen med Geografisk Haves dyrepasser kan du mandag -fredag i uge 27 hjælpe med at passe og fodre havens dyr. Der er altid mindst 2 voksne på hvert hold og max. 20 børn.

  • Kl. 10.30 – 12.00 Alder: 8 til 12 år
  • Kl. 13.00 – 15.00 Alder: 13 til 17 år

Uge 28 // Natur-tegneworkshop

Sammen med Geografisk Haves illustrator kan du mandag – fredag i uge 28 være med til at bruge din fantasi og få sjove tegneopgaver. Temaet er planter og dyr. Der er altid mindst 2 voksne på hvert hold og max. 20 børn. Vi har alle materialer klar og I skal derfor ikke medbringe noget andet end godt humør 🙂

  • Kl. 10.30 – 12.00 Alder: 8 til 12 år
    Kl. 13.00 – 15.00 Alder: 13 til 17 år

Uge 29 // Find, fang og udforsk havens vilde dyr

Sammen med Geografisk Haves naturvejleder kan du mandag – fredag i uge 29 fange vilde dyr og lære om dem. Der er altid mindst 2 voksne på hvert hold og max. 20 børn.
Kl. 10.30 – 12.00 Alder: 8 til 12 år
Kl. 13.00 – 15.00 Alder: 13 til 17 år

Børn under 8 år:

Vi tilbyder en særlig opdagelses jagt for børn under 8 år. Den udleveres i havens reception. 

Pladserne til sommeraktiviteterne fordeles efter først-til-mølle princip.