Giv en have i firmajulegave

Har jeres firma besluttet julegaverne for i år? Geografisk Have i Kolding byder på en masse grønne oplevelser med god plads til folk i alle aldre.

I den store botaniske have kan man holde god afstand og alligevel mødes og få en inspirerende og hyggelig oplevelse. Haven har åbent hele året rundt med både klappedyr, legepladser, Væksthus og en fantastisk Rosenhave med ca. 5000 roser om sommeren og diverse arrangementer. 

Hvad med at give en oplevelsesgave, der holder hele året?

Et Årskort med ledsager til Geografisk Have i 2021! Årskortet koster 300 kr. hvis det købes inden 1. dec 2020, ved køb af mindst 10 stk. Derefter er prisen pr. årskort 335 kr.

For nærmere oplysninger: send en mail til info@geografiskhave.dk

Fordele ved et årskort med ledsager til Geografisk Have:

  • Gratis adgang til Geografisk Have (inkl. Kolding Miniby) hele året, for dig og en valgfri gæst.
  • 20% rabat på din entrébillet til Koldinghus og Trapholt
  • Gratis entré til Væksthuset, når Kameliaerne blomstrer og andre store arrangementer.

Stor og unik botanisk have

Geografisk Have er en stor, familievenlig botanisk have med en unik plantesamling og en 100årig historie. Haven er kåret som en af de 60 flotteste haver i hele verden og som en af de 27 flotteste i Europa af The World Federation of Rose Societies. Over 80.000 gæster besøger årligt Geografisk Have. 

 


Børnevenlig have

Har man børn eller børnebørn med kan de boltre sig på havens to legepladser, i bambuslundene, i de kinesiske grotter og i havens dyrefold med klappegeder og ponyer m.m. Børn under 18 år har gratis entré. 

  


Rundvisning 

Geografisk Have er en oplevelse i sig selv. Men når du har en gartner med på turen, så får du for alvor øjnene op for alle de mange forskellige, fantastiske, finurlige træer og planter, der findes i haven – krydret med faglighed og havens historie.

Læs mere om rundvisning