6. august og alle tirsdage i august // Fra 30. april og hver tirsdag hele sommeren mødes vi til  Gardenhood, hvor Geografisk Have giver haveinteresserede et sted at mødes og dele glæden ved haver i samvær på tværs af nationaliteter, alder og køn. Som noget nyt i år, udvides den økologiske køkkenhave med et område med spiselige blomster.

Sammen hjælper vi hinanden med at løse de konkrete opgaver i køkkenhaven og lære hvordan en økologisk køkkenhave uden brug af kemi bliver til. Der skal graves, sås frø, sættes kartofler, vandes og luges. Vi arbejder sammen to og to. Du er velkommen til selv at tage en makker med fra en anden nationalitet ellers organiserer vi det på stedet. Man kommer i gennemsnit 2 gange om måneden og det er frivillige fra Praktisk Økologi, der tilrettelægger arbejdet i samarbejde med Geografisk Have.

Børn er meget velkomne. De kan deltage i det praktiske arbejde eller gå på opdagelse i alle de skønne legemuligheder. Du er velkommen til at komme den første gang for at se, om det er noget for dig.

Tid: Kl. 17.00 – 19.00.
Sted: Køkkenhaven i Geografisk Have.
Forplejning: Ca. kl. 18.30 serveres en lille snack.
Tilmelding: jette.vangslev@bjert.dk, mobil: 24 20 10 62.

Gardenhood fortsætter indtil 17. september.